Når vi spiller brætspil i Spilf er det for underholdningens skyld. Dog er der selvfølgelig flere dem med ekstra, lærerige dimensioner – for eksempel fordi de er baseret på en bestemt historisk setting e.g. 2 De Mayo eller Worldcup Game, som man så får lidt baggrundsviden omkring. Eller de kan være baseret på bestemte mekanismer f.eks. markedsmekanismerne i Powergrid eller Davids nye spil “Acquire“. Andre spil som er mere end bare “ren underholdning” kunne også være War on Terror eller Hurricane Katrina Boardgame (som vi ikke har i Spilf) med en mere politisk, etisk dimension.
Selvom vi således er primært fokuseret på underholdning, så er det klart at brætspil også har en stor funktion som læringsredskab. F.eks. det nye Play Rethink som slår sig op som “the eco-design game”. Konceptet er simpelthen et “brætspil” (måske mere et tegnespil?), som skal stimulere folks kreativitet og skabe en ramme hvorigennem man redesigner dagligdags-produkter (med et mere grønt mål for øje). Jeg synes måske det virker lidt spøjst at presse det ind i (bræt)spilregi – men ideen om at lege og lære omkring brugbart, holdbart og grønt design virker umiddelbart meget god. Desuden har de også en online dimension hvor man kan dele sine bedste designs og det kunne jeg sagtens forestille mig være et plus hvis man f.eks. får skoleklasser til at “spille” spillet.
Instruktionsvideo som viser Play Rethink:
Hat-tip til Springwise hvor jeg først læste om Play Rethink
Et af de fire seneste brætspil jeg har købt, er kortspillet Race for the Galaxy(RftG). RftG er et spil, der i den grad er braget gennem lydmuren, siden det udkom i 2007; det har således ligget i top 10 på Boardgamegeek en periode. Pt. ligger det som nr. 12 på listen, meget imponerende for et kortspil (kortstpillet Dominion ligger dog nr. 6). Spillet er fra Rio Grande Games,og er også kendt som “Puerto Rico in Space”. Designeren, Tom Lehmann, lægger da heller ikke skjul på, at RftG er baseret – kraftigt – på Puerto Rico. Det drejer sig især om mekanikken med at vælge roller; i RftG har hver spiller 6 kort på hånden, som er de actions (eller roller) man kan vælge i en runde (disse actions er også forklaret nedenfor). Hvis én person vælger en given action, får alle spillere mulighed for at udføre denne (fx trække kort). Spilleren der valgte det givne action kort, får dog også en bonus ud af dette valg. I RftG kan flere spillere – i modsætning til Puerto Rico – vælge samme action; de får dermed hver især også den bonus der fører med. Til gengæld gør det så også, at de actions der ikke vælges, heller ikke kan udføres – det gælder derfor bla. om at forsøge at regne ud hvilke(n) action(s) de andre spillere vælger.
RftG benytter en særlig type ikonogram, der gør at man undgår lange tekster til at forklare kortet. Det kan være forvirrende i starten – men giver til gengæld mulighed for store, flotte billeder på kortene. Et klart plus. Nedenfor vises et eksempel på kort, som en spiller kan sidde med (her er det et af de “preset hands”, som det er muligt at spille med for nybegyndere). Kort med en ruder/rombe i øverste venstre hjørne (fx Export Duties) er development kort, og kort med en cirkel i øverste venstre hjørne er world-kort (fx Malevolent Lifeforms). Inden i cirklen/ruden, er omkostningen ved at lægge kortet til sit tableau (de kort man har foran sig, i stil med enchantments og creatures fra Magic the Gathering). Denne omkostning betales ved at discard’e lige så mange kort fra sin hånd, som tallet i cirklen/romben. Fx 2 kort ved “Former penal colony”. Tallet i hexagonet, ved siden af omkostningen, er antallet af Victory Points (VP) man får, når spillet sluttet – givet at kortet altså er i ens tableau, og ikke på hånden. World kort kan producere varer – hvis cirklen er udfyldt med en af fire farver (blå, grøn, gul, brun), som fx Malevolent Lifeform (og ikke New Sparta). En world kan også komme med en vare, når det bliver spillet – såkaldt windfall good – så har det en halo omkring cirklen, som fx Former Penal colony nedenfor. Disse worlds kan aldrig have mere end 1 vare liggende på sig. Endelig er nogen planeter militaristiske – i så fald er de røde, som alle tre world kort nedenfor. Endelig kan man i venstre side af kortet se, om kortet giver en (eller flere) bonus til en fase. Se også beskrivelsen af faserne nedenfor.
Der er 5 faser i hver runde – og der er dermed action-kort til hver af disse faser. Faserne er som følger:
1) Explore: Træk 2 kort og behold 1. Bonus ved at vælge denne action er, at man må trække 1 ekstra kort og beholde 1 ekstra (dvs trække 3 og beholde 2). Kortet Malevolent Lifeforms ovenfor giver mulighed for at trække (men ikke beholde) 1 ekstra kort i denne fase.
2) Develop: Spil 1 (og kun 1) development kort. Bonus: Omkostningen ved at spille bliver -1. Det vil sige, vælger man denne action kan man gratis spille et af de to development kort ovenfor.
3) Settle: Spil 1 world-kort. Bonus er at man efter at have lagt en verden, må trække et kort.
4) Consume: Til denne fase er der to action kort. Først er der mulighed for at handle. Her kan man sælge en vare – fx en grøn vare fra Malevolent Lifeform eller blå vare fra Former Penal Colony ovenfor – og trække et antal kort betinget efter farven (fra 2 (blå) til 5 (gul)). Bonus er, at det kun er den/de spillere der har valgt Trade, der kan handle. Kortet Export Duties ovenfor giver 1 ekstra kort i denne første del af Consume fasen.
Dernæst følger anden del af consume fasen, hvor evt. varer skal forbruges – disse kan enten give VP eller mulighed for at trække flere kort. Bonus er, at man får 2 x VP ved at vælge denne action. Omvendt giver det også de andre mulighed for at konsumere deres varer og dermed trække VP.
5) Produce: Producér varer på de planeter, der kan. Bonus er, at man derudover kan lægge en ekstra vare på en windfall world – fx Former Penal Colony ovenfor.
Efter fase 5 kontrollerer man om følgende victory-conditions er opfyldt: Den sidste VP-brik er taget eller en (eller flere) spillere har mindst 12 kort (både worlds og developments) i sit tableau. Er dette tilfældet, slutter spillet og man tæller VP op. Den spiller, der har flest VP, vinder. Reglerne til RftG kan man læse her. Nedenfor ses en oversigt over de forskellige typer kort og faser, med en uddybende forklaring.
Jeg har indtil videre spillet RftG 5 gange. Ud fra hvad man kan læse på Boardgamegeek kræver det i omegnen af 10-20 spil, førend man forstår de mange kombinationer, som man kan lave med kortene. Så jeg – og Kasper – er altså at regne for de rene nybegyndere. Alle 5 spil har været mod Kasper; her følger en hurtig gennemgang.
1. spil
Efter af have spillet Fury of Dracula – og selvom klokken efterhånden nærmede sig 23 – fik Kasper overtalt mig til første spil. Det var klogt, for jeg havde i den grad svært ved at forstå spillet, vælge strategi og var i det hele taget rigtig forvirret. Kasper, derimod, virkede hjemmevant i spillet (”Det skyldes mange timers Master of Orion”, konkluderede han), og havde en rigtig god production-strategi kørende. Han havde flere brune worlds nede, der producerede varer. Og disse blev consumed via development kort, der skovlede VP ind. Således fik Kasper 16 VP via varer, jeg fik 4. Efter spillet var jeg ét stort spørgsmålstegn, og havde meget svært ved at forstå, hvad der var godt at gøre, hvilke kort der passede sammen, og så videre.
Kasper 31 – David 21: 1-0
2. spil
Andet spil var også henlagt til omkring kl. 23. Denne gang efter UFC110 havde kørt over skærmen hjemme hos mig. Denne gang forsøgte Kasper sig med en militær strategi. Jeg kom for skade at fortælle ham, at det jo så gælder om at lukke spillet hurtigt (dvs. få 12 kort ned i sit tableau). Så det gjorde han. Igen gik jeg fra valpladsen uden sejr – og igen manglede jeg lidt forståelse for spillet. Det kan være nemt at forstå intuitionen bag RftG – især når man har spillet Puerto Rico – men hvordan man gearer sin verden (dvs. optimerer kombinationerne), er straks sværere.
Kasper 33 – David 25: 2-0
3. spil
Det 3. spil var også henlagt til mine gemakker – denne gang lørdag formiddag. Det skulle vise sig at være en god idé – jeg led i hvert fald ikke af brain-burn i samme grad. Dagens første spil blev meget tæt – jeg havde egentlig troet at jeg ville vinde, men det endte uafgjort på VP. Så vi måtte tælle summen af kort på hånden (som jo er en art kapital) og varer på planeter – her vandt jeg med 4, og dermed tie-breaken. Første sejr, og for først gang begyndte jeg at forstå hvad jeg skulle gøre – mens spillet var i gang, altså, og ikke bagefter. Kasper hang lidt i bremsen, og var nødsaget til flere gange i træk at tage Explore, for at trække kort på hånden. Hvilket jeg også nød godt af, mens jeg kunne forsøge at få min plan ud i livet.
Kasper 26 – David 26 (OT): 2-1
4. spil
Efter min første sejr fik jeg blod på tanden. Så vi startede straks spil nr. 2. Denne gang gik det rigtig godt for mig – først havde jeg sat mig for at køre en produce-strategi, a la Kaspers i 1. spil – men så trak jeg et godt development kort. Og derfor skiftede jeg til en ren militær strategi. Godt nok var vi lidt i tvivl om hvordan kortet skulle forstås – så en hurtig FAQ på nettet hjalp. Og strategien førte til en meget overbevisende sejr, på det dobbelte af Kasper.
Kasper 17 – David 34: 2-2
5. spil
Nu stod det – foreløbig – lige i de 4 spil vi havde haft. Så vi tog et 3. – og afgørende – efter de 2 første. Dette blev ret tæt, og vi havde vist begge troet at Kasper ville trække det længste strå. Men da alt var talt op, endte jeg alligevel med en – kneben – sejr. Så det blev til 3 på stribe denne lørdag – og som altid: Det er rart at vinde i sine egne brætspil!
Kasper 22 – David 24: 2-3
Dommen: Der er tale om et rigtig godt spil. Det har en stejl indlæringskurve, men er man villig til at ofre tid på det, så gives det godt ud. RftG er en rigtig, rigtig god filler (dvs. mellem eller inden/efter større brætspil), men kan sagtens stå på egne ben. Der findes – ikke rigtig i hvert fald – ingen dårlige kort, da alle kort kan benyttes på en eller anden måde i kombination med andre. Man skal ikke lægge sig for fast på en strategi tidligt, men være villig til at skifte, alt efter hvilke kort man trækker. Dette giver også en stor variabilitet – ift. fx Puerto Rico, hvor man kan køre den samme strategi (næsten) hver gang (dermed ikke sagt at RftG er bedre end PR – Puerto Rico ER stadig mit yndlingsspil). Jeg har givet RftG 9/10 på Boardgamegeek – som sagt er dette baseret på 5 spil, så det kan jo ændres. Et minus ved spillet er den stejle indlæringskurve. Derudover tror jeg, at det for nybegyndere kan være svært at have en reel chance mod mere garvede spillere. Spillet har fået kritik for manglende interaktion – at det er “multiplayer solitaire”. Det syntes jeg i begyndelsen – hvor jeg havde svært nok ved at forstå mine egne kort og hvordan de skulle kombineres, og derfor ikke holdt øje med modspilleren. I spil 4 og 5 holdt jeg dog i højere grad øje med, hvad min modstander lagde ned, hvor mange produktions planeter han havde etc. En anmeldelse på BGG diskuterer dette aspekt yderligere: “There are only two ways in which to interact with others: to leech off their actions (or not take actions where they can leech from you) or to hold cards you can see they need in your hand. That last one is only marginally meaningful – games of RftG are rarely long enough to shuffle the deck more than once. A side effect of this, and the fact that you’re doing everything simultaneously and everyone finishes in about the same time, is that there is very little table talk. I’ve played hands of RftG where the only utterances were comments about whose turn it is to shuffle, occasional questions about the number of cards in a player’s hand and the final announcement of your total score – so if social interaction is something you value in games, stay far, far away from RftG.”
Endelig synes jeg også at prisen – ca. 200-250kr – for en flok kort, små VP brikker, en regelbog og fire reference-sheets (påtrykt forklaringen ovenfor), er lige i overkanten. På den anden side skulle der være blevet lagt rigtig mange timer i udvikling af spillet. Og det kan mærkes på kortene, jf. de mange kombinationsmuligheder.
“3rd May. Bistrich. Left Munich at 8.35 p.m. on 1st May, arriving at Vienna early next morning; should have arrived at 6.46 but train was an hour late. Budapest seems a wonderful place, from the glimpse which I got of it from the train and the little I could walk through the streets… (Jonathan Harkers diary)
My friend – welcome to the Carpathians. I am anxiously expecting you. Sleep well tonight. At three tomorrow the diligence will start for Bukovina. At the Borgo pass my carriage will await you and will bring you to me. I trust that your journey from London has been a happy one, and that you will enjoy your stay in my beautiful land. Your friend, DRACULA”
Bram Stoker, Dracula
Et af de fire spil jeg købte forleden var Fantasy Flights Fury of Dracula. Spillet er fra 2006, og en videreudvikling af et Games Workshop spil fra 1987. Spillet kan spilles af 2-5 spillere. Den ene spiller styrer Dracula – og de øvrige 1-4 spillere styrer de fire “hunters”, hhv. Lord Godalming, Van Helsing, Dr. Seward og Mina Harker. En hurtig forklaring til spillet findes her: “Dracula is on the loose in Europe. Four Hunters are on his trail, trying to locate and destroy him. Dracula’s goal is to advance his “Vampire Track” to 6 points; the Hunters’ cooperative goal is to kill Dracula before this happens. Each turn represents part of a day: Dawn, Noon, Dusk, Twilight, Midnight, and the Small Hours. Every time Dracula begins his turn, he advances the Day/Night marker by one position, and every time a new day dawns, the Vampire track is advanced by 1 point. Time is not on the Hunters’ side in this game.”
Spillet foregår som følger:
1: Draculas tur. Først vælger han – i hemmelighed – hvor han rejser hen. Dernæst efterlader han en encounter dette sted (fx en ny vampyr, tåge der hindrer jægernes videre færd, flagermus, bevæbnede undersåtter mv.). Nedenfor et billede hvor én af jægerne har fundet et af Draculas tidligere skjulesteder – Constanta – med ét stks encounter (vred dame med kniv).
2: Spillerne: På skift gør de følgende: a) Rejser – enten via veje, med tog (hvor man kan rejse længere – 2 til 3 felter, men med risiko for at blive tilbageholdt) eller via havet. b) Leder i byen de er kommet til, om Dracula er/har været der. c) Hvis Dracula ikke har været der, har spilleren mulighed for at trække kort, få health points osv.
Jægerne vinder spillet, hvis de får dræbt Greven. Omvendt kan jægerne ikke dræbes – med 0 hitpoints ryger de i kloster en tur. Dracula vinder når han opnår 6 point: Han får 2 point for hver gang en af jægerne ryger på 0 Hitpoints; 2 point for hver gang han videreudvikler en vampyr. Og 1 point for hver gang en ny dag starter – dvs. hver 6. tur (der er 3 ture i dagslys og 3 ture om natten).
Spillet er – som Fantasy Flight games generelt – komplekst, med masser af små regler og spidsfindigheder. Og ikke mindst en stor bunke kort, med indvirkning på spillet. Der findes to typer korts: Item kort, der kun benyttes af jægerne. Dette kan fx være hvidløg, vievand, kors, gevær, hunde osv. Og Event kort. Disse er specielle, idet man trækker fra bunden af bunken. Er der et kors på bagsiden, er det jægerens – er der en flagermus gives kortet i stedet til Dracula. Disse kan fx være avisnyheder (der oplyser om det ældste sted Dracula har været), allierede osv. Derudover er der særlige regler for kamp – dvs. når en af jægerne finder Dracula, eller en af hans undersåtter (som i billedet ovenfor). Her vælger begge involverede samtidig en action (fx gevær, kløer, flygte osv) – og slår en terning inkl. modifikationer. Højeste slag vinder, og på ens respektive action kort kan man så se hvilken effekt dette har (at man stikker af, giver 1-2-3 i skade, ødelægger modstanderes våben osv). Der er således en del strategi i denne del. Også fordi man ikke må benytte det samme kort to gange i træk.
Der er altså en relativt stejl indlæringskurve. Til gengæld er det givet godt ud. For Fury of Dracula er et rigtig flot spil (især er spillepladen uovertruffen), med et rigtigt lækkert tema (jeg købte Brams Stokers Dracula efter det første spil) og en del strategiske overvejelser og logisk deduktion. Dracula må i den grad sno sig for at undgå jægerne.
Til det første spil var Kasper forbi – nemlig søndag d. 14. februar. Først til en god gang hotdogs med løgsauce. Og derefter til et spil Fury of Dracula. Efter godt 2½ times spil var Dracula (styret af undertegnede) på sit allersidste sidste hit point (ud af 14). Faktisk kunne resultatet af ét enkelt terningeslag have afgjort det til Mina Harker og jægernes fordel. Jeg var dog heldig og stak af. Og en halv times tid senere vandt jeg faktisk, da jeg fik udviklet en vampyr (2 point for dette, 2 point for at dræbe Dr. Seward samt 2 ture – hvilket er normalen, når Dracula vinder). Så det var tæt, og rigtigt spændende.
Alt i alt er der tale om et rigtig godt spil. Især pga. temaet, der virkelig trækker spillet op (hvis man altså holder af Dracula og det gotiske, that is…). Tror kun at spil som War of the Ring og Arkham Horror når op på samme højde hvad stemning angår. Det er især små ting i reglerne, der er med til at underbygge dette. Fx kører togene ikke ligeså hurtigt i Østeuropa (jf. citatet ovenfra fra indledningen på Bram Stokers bog); hvis man er på havet, må man ikke vende om - det er nemlig svært at overtale kaptajnen til at vende skibet, som der står i reglerne. Endelig er Dracula svagere om dagen end om natten. Det er alt sammen rigtig godt lavet, synes jeg. Jeg fik i den grad lyst til at læse bogen – som jeg så bestilte – og se filmen fra 1992 med Anthony Hopkins og Gary Oldman. Se også traileren nedenfor.
Som jeg skrev forleden, så har jeg fået 4 nye brætspil til samlingen. Et af disse er spillet 2 de Mayo – et lille og ret hurtigt (15-30 min) eurospil. Temaet er en opstandelse i Madrid, der fandt sted d. 2. maj (hence the name…) 1808. De spanske borgere gjorde oprør mod de franske besættere af byen – under Napoleon; et oprør der varede i ca. 5 timer (læs evt. mere på Wikipedia). Den historiske baggrund bliver fyldigt dækket med flere sider i regelbogen, hvilket giver god stemning. Kortene i spillet er også bygget over de historiske hændelser; med yderligere forklaringer til historien bag hvert kort i regelbogen. Igen, dette er helt klart med til at løfte spillet.
Spillet består af en mindre plade – som er flot lavet, og som yderligere underbygger det historiske tema. Pladen er opdelt i 21 felter, der er nummererede. Derudover er der 41 træ-klodser (cubes?): 30 blå (franskmændende), 10 røde (spaniere) og 1 hvid (til at holde styr på turene). Der er 25 kort – 2 af disse er player-aids. 1 er med de 10 ture, som spillet løber over (tur 3 er farvet blå, da ekstra franske tropper kan træde til her) – hvor den hvide klods placeres. Samt 11 flot udformede kort til hver spiller. Endelig er der en bunke “ordre-papirer”, hvor hver spiller i hemmelighed kan nedfælde ordrene til sine tropper på.
Spillet forløber således:
1: Trække kort (Preparation phase): Hver spiller trækker 1 kort. I første tur starter den spanske spiller med et præspecificeret kort. Og franskmændene kan vælge 1 af 2 kort
2: Give ordrer (Orders phase): Hver spiller skriver, i hemmelighed, hvilke styrker der skal rykke hvorhen (fx 16 –> 19).
4: Evt. kamp (Resolution phase): Hvis en eller flere felter består af både blå og røde styrker, er der kamp. Vinderen baseres på antallet af styrker (2 røde slår 1 blå, fx) plus evt. kort (visse kort kan fx give +1 til denne styrke).
Dette løber over 10 ture – eller indtil der findes en vinder. Franskmændene vinder, hvis de 1) dræber alle spanske styrker, 2) ikke mister flere end 3 styrker (evt. 2 hvis der er spillet et kort), og 3) holder alle fire indfaldsveje til byen.
Der er særlige regler for de to sider (fx spanierne kan give alle de ordrer de ønsker, franskmændene kun 2), og kortene giver et skær af tilfældighed. Sammen med førnævnte historiske side, gør det 2 de Mayo til et godt spil. Det kan spilles på 20-30 min., men virker alligevel rigtig dybt. Jeg har pt. spillet tre spil med Gitte – alle tre med mig i rollen som spanierne, og alle tre gange med mig som sejrherre. Første spil vandt jeg i 10. og sidste runde – da jeg dræbte den 3. og 4. franske enhed. I andet spil vandt jeg allerede i tur 7, da jeg her fik ram på nr. 3 – og havde spillet et kort, der gjorde at jeg kunne nøjes med dette. Det 3. spil blev mere tæt – jeg havde én enhed tilbage da tur 10 sluttede. Som lige akkurat havde overlevet. En tur mere, så havde Gitte i stedet trukket det længste strå. Alt i alt 3 rigtig sjove spil – og ser frem til at prøve det igen snarest. Også fordi såvel opsætning som spillet kan klares på 40 min. – det er nogen gange svært at tage sig sammen til at finde et brætspil frem kl. 21-22 en hverdagsaften (i hvert fald indtil nu).
Downside: Nogen anmeldere nævner manglende “replayability”. Da begge sider kun har 11 kort (og den franske spiller når igennem samtlige på 10 runder, da han trækker 2 i første runder og kasserer 1), er det begrænset hvor variabelt spillet kan være. Enkelte brætspillere nævner, at 20-25 spil af 2 de Mayo er nok. Hvor man så må indskyde, at 20-25 spil for 170kr er ganske godt givet ud. For den pris kan man jo alternativt tage en enkelt tur i biografen eller drikke 3 øl på værtshus. Spillet er hvad det giver sig ud for at være – et lille, let spil – men med masser af strategi. Og et strejf af historisk vingesus, som ekstra krydderi. Så anbefaling herfra. Der er mere information (og links til flere anmeldelser) på udgiverens hjemmeside.
Så er det på ny tid til tørre tæsk og svedige mænd i diminutive shorts! Natten til søndag (21. februar) viser Canal 9 nemlig UFC ppv nr 110. Her følger lige et hurtigt rundown af de største kampe – samt preview video fra UFC nedenfor.
Mainevent: Antonio Rodrigo Noguiera vs Cain Velasquez
De to heavyweights kæmper om at blive nr. 3 i rækken om udfordrere til titlen. Frank Mir og Shane Carwin mødes til UFC111 for at afgøre hvem der er nr. 1 (vinderen får The Interim Heavyweight Title). Alt efter hvordan disse to kampe udarter sig, kommer én af disse fire til at møde titelindehaveren Brock Lesnar til efteråret. Cain Velasquez har haft et imponerende forløb i UFC – hvor han er 5-0 og har besejret bl.a. Cheick Kongo og Ben Rothwell. Det er derfor ikke underligt, at han er tæt på toppen af fødekæden i den tungeste vægtklasse. Hvor Velasquez kun har været aktiv i små 6 år – og med 6 professionelle kampe – er “Minotauro” Noguiera i den grad en institution indenfor MMA. I snart 11 år har han været professionel. Og trådt i ringen hele 39 gange (32-5-2; 3-1 i UFC). Han har mødt de største i branchen: Fedor Emelianenko, Dan Henderson, Mark Coleman, Gary Goodridge, Randy Couture osv.
Så der er tale om et rigtigt interessant opgør, der har stor betydning for begge parter. Og samtidig et tæt opgør, uden en klar favorit (jeg håber dog på “Minotauro”!). Man kan se en række af “Minotauros” bedste momenter i MMA her.
Co-mainevent: Michael Bisping vs Wanderlei Silva
Britiske Michael “The Count” Bisping (18-2-0, 8-2 i UFC og vinder af TUF3) er tilbage. Ovenpå sin grimme knock-out til UFC100 mod Dan Henderson, vandt han lidt af det tabte tilbage til UFC105 med sejr over Denis Kang. Nu står han så overfor en noget skrappere modstander - legenden Wanderlei “The Axe-Murderer” Silva. Med 44 kampe er Wanderlei Silva en endnu større “ring-rotte” end “Minotauro” ovenfor. Over en længere periode var han ustoppelig i Price FC, det daværende japanske svar på UFC. I UFC har han dog været mindre overbevisende, med en 1-3 rekord. Og med 5 nederlag i sine sidste 6 kampe er det her (måske) ved at være sidste udkald for Øksemorderen. Som mainevent’en ovenfor er der altså også en del på spil her – i forhold til at rykke op i det højere luftlag i middleweight klassen. Wanderlei er jo altid god for en knockout, så mon ikke her er god mulighed for Knockout of the Night? Se forøvrigt bud på bedste knockouts nogensinde her (hvoraf 3 i top 10 inkluderer Wanderlei Silva!).
Andre kampe
Legenden Mirko “Cro Cop” Filipovic skal møde Ben Rothwell. For Cro Cop er det ved at være sidste udkald – efter en omgang tæv til UFC103 – hvis han skal vise at han stadig har “det”. Ben Rothwell har omvendt brug for at komme ovenpå, efter en gang klø af Cain Velasquez. Keith “The Dean of Mean” Jardine møder Ryan Bader. Efter 4 nederlag i sine sidste 6 kampe, er Jardine i den grad “gatekeeper” for light-heavyweight divisionen. Med sejre over Chuck Lidell, Brandon Vera og Forrest Griffin har han dog – stadig – en stjerne. Mod ubesejrede Ryan Bader (10-0, 4-0 i UFC og vinder af TUF8) får han chancen for at rejse sig efter sine to seneste nederlag. Endelig kæmper Joe Stevenson (31-10, 7-4 i UFC og vinder af TUF2) mod George Sotiropoulos (11-2, 4-0 i UFC) i den letteste vægtklasse. I under-card’et er Stephen Bonnar (nr. 2 i TUF1) i kamp.
Indlæg (RSS)