… play Race for the Galaxy. Som jeg skrev forleden, så er et af de seneste tilføjelser til brætspils-porteføljen kortspillet Race for the Galaxy (RftG). For nylig fik jeg også den første udvidelse til spillet – nemlig The Gathering Storm. Vi har dog ikke tilføjet de nye kort mm. fra denne udvidelse til grundspillet. Så jeg vil derfor vente med at kommentere på udvidelsen, til jeg rent faktisk har prøvet den. Man kan dog evt. læse en meget detaljeret anmeldelse på Boardgamegeek (hvor nedenstående billede er taget fra).
Her følger et kort resumé af de to senest spil mellem Kasper og jeg:
6. spil
Her forsøgte jeg mig lidt med militær strategien – uden dog at få de helt rigtige kort. Så i midten af spillet var jeg tvunget til at trække ekstra kort (via Explore-action). Derfor troede jeg også, at Kasper ville trække det længste strå denne gang, og dermed udligne i det samlede regnskab. Min 6/? development trak dog godt op, så jeg endte med en kneben sejr.
Kasper 23 – David 27: 2-4
7. spil
I det næste spil forsøgte Kasper sig med produktions-strategien. Det vil sige, få planeter ned der producerer en af de fire forskellige varer. I sidste runde af spillet kørte Kasper 2xVictory Points action’en (en af de første gange i vores spil – og det bliver bestemt ikke den sidste!). Dette gav i den grad pote – ca. 8-9 point. Godt spillet, og rart at se at militær-strategien ikke er den sikre vej til en (hurtig) sejr. Det virker tilgengæld til at det er den letteste, men det afhænger nok også af vores erfaringsniveau.
Kasper 35 – David 26: 3-4
Man kan også spille RftG på denne computer version – der inkluderer de to udvidelser (man kan selv vælge til og fra). AI’en fungerer rigtig godt – jeg tabte i hvert fald de 3 spil, jeg pt. har prøvet. Det er dog også lidt sværere at have overblikket over egne og andres kort i denne version – men et spil går stærkt, og det er en god måde at afprøve nye (og gamle) strategier. Nedenfor ses screen-dump fra mit seneste spil – min hidtil eneste sejr på 33-32 i foreløbigt 6 spil.
Nu nærmer tiden sig snart til årets første titelforsvar i UFC – nemlig til UFC111 lørdag d. 27. marts. Jeg har tidligere skrevet lidt om dette ppv – se her. Her følger et lidt længere preview – plus lidt om det seneste UFC, nr. 110 i rækken. Forøvrigt har Børsens livsstilsmagasin, Pleasure, et længere indlæg om UFC – interessant læsning for “nybegyndere”. De skriver blandt andet: “Der er nu flere penge i MMA end i baseball, der ellers er den amerikanske nationalsport, og i gennemsnit er der flere tv-seere, der ser MMA end boksning.” Og “Canal 9 sender UFC-stævnerne live ganske gratis. Det er en god deal taget i betragtning, at amerikanerne betaler mellem 45-55 dollars for at få UFC hjem i stuerne.”
UFC110: Noguiera vs Velasquez
Hovedkampen – mellem legenden “Minotauro” Noguiera og “the new kid on the block”, Cain Velasquez – blev ikke den tætte kamp man havde håbet på. Tilgengæld satte den unge stjerne, Velasquez, tyk streg under sit format. På de godt 2 min. kampen varede, havde “Minotauro” ikke det store at byde på – og han blev knock-out’et efter bare 2 min og 20 sek. i 1. runde. En magtdemonstration af Velasquez, der nu må siges i den grad at bejle til heavyweight titlen. Den anden legende, Wanderlei “The Ax Murderer” Silva, vandt tilgengæld sin kamp på point over britiske Michael “The Count” Bisping. Silva rykkede en vægtklasse ned, efter nederlag til bl.a. Rich “Ace” Franklin, og det blev altså en succes. Den tredje Pride-legende på kortet, Mirko Cro Cop, vandt planmæssigt over en ukendt “tomato can”, der i sidste øjeblik var trådt til i stedet for Ben Rothwell. Sejren fremkom uden at Cro Cop var overbevisende, men trods alt tilføjede han et “W” til sin rekordliste. Endelig overraskede australske George Sotiropoulos alle ved at vinde overlegent på point over Joe “Daddy” Stevenson.
Alt i alt et rigtig godt ppv – og selvom hovedkampen skuffede da den var så kort, så blev dette delvist opvejet af Cain Velasquez’ dominans. Han ligner en fremtidig stjerne. 411Mania.com har et længere sammendrag af UFC110, og man kan se et kortere uddrag fra Youtube nedenfor.
UFC111: GSP vs Hardy
Lørdag d. 27. marts skal Georges “Rush” St Pierre forsvare sin welterweight titel mod britiske Dan Hardy. Det må siges at være David mod Goliat (ie. GSP). Godt nok har Hardy vundet sine fire kampe i UFC – men to af disse var på “split-decision” (dvs. den ene af de 3 dommere havde modstanderen som sejrherre). Tilgengæld besejrede han Mike “Quick” Swick (fra TUF1) i sin seneste kamp – og så var billetten til titelkampen sikret. GSP har vundet sine seks seneste kampe – og er 14-2 i UFC. Han har blandt andet vundet over BJ Penn (2 gange), Matt Serra (som han oprindeligt tabte overraskende til), Matt Hughes og Jon Fitch. GSP er blandt de 3 bedste “pound-for-pound” kæmpere i verden – og Hardy levnes derfor heller ikke de store chancer (pt. er odds 1,12 på GSP sejr – eller godt 90%).
Udover denne titel-kamp, skal Frank Mir og Shane Carwin slås om “The Interim Heavyweight Title”. Denne blev oprettet fordi den nuværende mester, Brock Lesnar, var syg. Rent faktisk så syg at man var i tvivl om, hvorvidt han nogensinde ville vende tilbage til “the octagon”. Det gør han til august, efter alt at dømme. Så vinderen af Mir-Carwin skal sandsynligvis møde Lesnar til UFC116 i Las Vegas d. 3. juli om den “rigtige” heavyweight titel. Medmindre vinderen er så medtaget af denne kamp – så bliver det i stedet Cain Velasquez, der møder Brock Lesnar. Endelig mødes Jon Fitch og Thiago Alves – begges seneste nederlag har været til netop GSP – og vinderen af denne kamp må siges at være tæt på en ny titelkamp om welterweight bæltet.
UFC112: Invincible
Den 10. april i Abu Dhabi (der har skudt en del penge i UFC i 2009) forsvarer Anderson “Spider” Silva sit middleweight bælte mod Demian Maia. Oprindeligt skulle det have været Vitor “The Phenom” Belfort, men han blev desværre skadet. Også BJ Penn skal forsvare sit lightweight bælte, denne gang mod Frankie Edgar. Det ligner en ren walk-over for BJ – tilgengæld har han ikke mødt Frankie Edgar før, og da han har gjort rent bord mod de øvrige i vægtklassen, så er der snart ikke mere “råt kød” tilbage. Den tidligere welterweight indehaver, Matt Hughes, møder en anden af de “gamle drenge”, Renzo Gracie (ikke at forveksle med Royce Gracie, legenden fra de unge UFC dage). Det bliver Renzos første UFC kamp - ud af en kontrakt på 6 (afhængigt af hvordan han klarer den mod Matt Hughes, that is). Matt Hughes er 2-3 i sine seneste 5 kampe – med 2 nederlag til GSP i blandt – og har derfor brug for en sejr.
UFC113: Machida vs Shogun II
Hovedkampen til UFC113 (8. maj) står mellem indehaveren af light-heavyweight bæltet, Lyoto “The Dragon” Machida, og Shogun Rua. Det er en rematch efter kontroversen ved UFC104 (hvor Machida, efter dommernes diskutable skøn, vandt på point over Shogun). Britiske Paul Daley - der blandt andet besejrede danske Martin “The Hitman” Kampmann i sin debut – møder Josh Koshcheck. Vinderen af den kamp kunne være “next in line” for welterweight titlen – afhængigt af udfaldet – eventuelt først en kamp mod vinderen af Jon Fitch og Thiago Alves fra UFC112. Streetfighteren med det fedtede skæg, Kevin “Kimbo Slice” Ferguson møder en anden fra TUF10, Matt Mitrione. Det bliver Kimbo Slices 2. officielle kamp i UFC, efter en sejr over Houston Alexander (der sidenhen blev fyret…). For selvom Kimbo Slice ret beset er for gammel, for ensidig (dvs. for dårlig til “the ground game”) og for slidt (han lider bla. af slidgigt i sit knæ), så sælger han i den grad billetter for UFC. Så UFC gør klogt i fortsat at servere modstandere i den lette ende (ie. “tomato cans”), og Matt Matrione må siges at være en sådan. Reklamen for TUF10 (der pt. bliver genudsendt på Canal9) var da også centreret omkring Kimbo, som det fremgår af videoen nedenfor.
Når vi spiller brætspil i Spilf er det for underholdningens skyld. Dog er der selvfølgelig flere dem med ekstra, lærerige dimensioner – for eksempel fordi de er baseret på en bestemt historisk setting e.g. 2 De Mayo eller Worldcup Game, som man så får lidt baggrundsviden omkring. Eller de kan være baseret på bestemte mekanismer f.eks. markedsmekanismerne i Powergrid eller Davids nye spil “Acquire“. Andre spil som er mere end bare “ren underholdning” kunne også være War on Terror eller Hurricane Katrina Boardgame (som vi ikke har i Spilf) med en mere politisk, etisk dimension.
Selvom vi således er primært fokuseret på underholdning, så er det klart at brætspil også har en stor funktion som læringsredskab. F.eks. det nye Play Rethink som slår sig op som “the eco-design game”. Konceptet er simpelthen et “brætspil” (måske mere et tegnespil?), som skal stimulere folks kreativitet og skabe en ramme hvorigennem man redesigner dagligdags-produkter (med et mere grønt mål for øje). Jeg synes måske det virker lidt spøjst at presse det ind i (bræt)spilregi – men ideen om at lege og lære omkring brugbart, holdbart og grønt design virker umiddelbart meget god. Desuden har de også en online dimension hvor man kan dele sine bedste designs og det kunne jeg sagtens forestille mig være et plus hvis man f.eks. får skoleklasser til at “spille” spillet.
Instruktionsvideo som viser Play Rethink:
Hat-tip til Springwise hvor jeg først læste om Play Rethink
Et af de fire seneste brætspil jeg har købt, er kortspillet Race for the Galaxy(RftG). RftG er et spil, der i den grad er braget gennem lydmuren, siden det udkom i 2007; det har således ligget i top 10 på Boardgamegeek en periode. Pt. ligger det som nr. 12 på listen, meget imponerende for et kortspil (kortstpillet Dominion ligger dog nr. 6). Spillet er fra Rio Grande Games,og er også kendt som “Puerto Rico in Space”. Designeren, Tom Lehmann, lægger da heller ikke skjul på, at RftG er baseret – kraftigt – på Puerto Rico. Det drejer sig især om mekanikken med at vælge roller; i RftG har hver spiller 6 kort på hånden, som er de actions (eller roller) man kan vælge i en runde (disse actions er også forklaret nedenfor). Hvis én person vælger en given action, får alle spillere mulighed for at udføre denne (fx trække kort). Spilleren der valgte det givne action kort, får dog også en bonus ud af dette valg. I RftG kan flere spillere – i modsætning til Puerto Rico – vælge samme action; de får dermed hver især også den bonus der fører med. Til gengæld gør det så også, at de actions der ikke vælges, heller ikke kan udføres – det gælder derfor bla. om at forsøge at regne ud hvilke(n) action(s) de andre spillere vælger.
RftG benytter en særlig type ikonogram, der gør at man undgår lange tekster til at forklare kortet. Det kan være forvirrende i starten – men giver til gengæld mulighed for store, flotte billeder på kortene. Et klart plus. Nedenfor vises et eksempel på kort, som en spiller kan sidde med (her er det et af de “preset hands”, som det er muligt at spille med for nybegyndere). Kort med en ruder/rombe i øverste venstre hjørne (fx Export Duties) er development kort, og kort med en cirkel i øverste venstre hjørne er world-kort (fx Malevolent Lifeforms). Inden i cirklen/ruden, er omkostningen ved at lægge kortet til sit tableau (de kort man har foran sig, i stil med enchantments og creatures fra Magic the Gathering). Denne omkostning betales ved at discard’e lige så mange kort fra sin hånd, som tallet i cirklen/romben. Fx 2 kort ved “Former penal colony”. Tallet i hexagonet, ved siden af omkostningen, er antallet af Victory Points (VP) man får, når spillet sluttet – givet at kortet altså er i ens tableau, og ikke på hånden. World kort kan producere varer – hvis cirklen er udfyldt med en af fire farver (blå, grøn, gul, brun), som fx Malevolent Lifeform (og ikke New Sparta). En world kan også komme med en vare, når det bliver spillet – såkaldt windfall good – så har det en halo omkring cirklen, som fx Former Penal colony nedenfor. Disse worlds kan aldrig have mere end 1 vare liggende på sig. Endelig er nogen planeter militaristiske – i så fald er de røde, som alle tre world kort nedenfor. Endelig kan man i venstre side af kortet se, om kortet giver en (eller flere) bonus til en fase. Se også beskrivelsen af faserne nedenfor.
Der er 5 faser i hver runde – og der er dermed action-kort til hver af disse faser. Faserne er som følger:
1) Explore: Træk 2 kort og behold 1. Bonus ved at vælge denne action er, at man må trække 1 ekstra kort og beholde 1 ekstra (dvs trække 3 og beholde 2). Kortet Malevolent Lifeforms ovenfor giver mulighed for at trække (men ikke beholde) 1 ekstra kort i denne fase.
2) Develop: Spil 1 (og kun 1) development kort. Bonus: Omkostningen ved at spille bliver -1. Det vil sige, vælger man denne action kan man gratis spille et af de to development kort ovenfor.
3) Settle: Spil 1 world-kort. Bonus er at man efter at have lagt en verden, må trække et kort.
4) Consume: Til denne fase er der to action kort. Først er der mulighed for at handle. Her kan man sælge en vare – fx en grøn vare fra Malevolent Lifeform eller blå vare fra Former Penal Colony ovenfor – og trække et antal kort betinget efter farven (fra 2 (blå) til 5 (gul)). Bonus er, at det kun er den/de spillere der har valgt Trade, der kan handle. Kortet Export Duties ovenfor giver 1 ekstra kort i denne første del af Consume fasen.
Dernæst følger anden del af consume fasen, hvor evt. varer skal forbruges – disse kan enten give VP eller mulighed for at trække flere kort. Bonus er, at man får 2 x VP ved at vælge denne action. Omvendt giver det også de andre mulighed for at konsumere deres varer og dermed trække VP.
5) Produce: Producér varer på de planeter, der kan. Bonus er, at man derudover kan lægge en ekstra vare på en windfall world – fx Former Penal Colony ovenfor.
Efter fase 5 kontrollerer man om følgende victory-conditions er opfyldt: Den sidste VP-brik er taget eller en (eller flere) spillere har mindst 12 kort (både worlds og developments) i sit tableau. Er dette tilfældet, slutter spillet og man tæller VP op. Den spiller, der har flest VP, vinder. Reglerne til RftG kan man læse her. Nedenfor ses en oversigt over de forskellige typer kort og faser, med en uddybende forklaring.
Jeg har indtil videre spillet RftG 5 gange. Ud fra hvad man kan læse på Boardgamegeek kræver det i omegnen af 10-20 spil, førend man forstår de mange kombinationer, som man kan lave med kortene. Så jeg – og Kasper – er altså at regne for de rene nybegyndere. Alle 5 spil har været mod Kasper; her følger en hurtig gennemgang.
1. spil
Efter af have spillet Fury of Dracula – og selvom klokken efterhånden nærmede sig 23 – fik Kasper overtalt mig til første spil. Det var klogt, for jeg havde i den grad svært ved at forstå spillet, vælge strategi og var i det hele taget rigtig forvirret. Kasper, derimod, virkede hjemmevant i spillet (”Det skyldes mange timers Master of Orion”, konkluderede han), og havde en rigtig god production-strategi kørende. Han havde flere brune worlds nede, der producerede varer. Og disse blev consumed via development kort, der skovlede VP ind. Således fik Kasper 16 VP via varer, jeg fik 4. Efter spillet var jeg ét stort spørgsmålstegn, og havde meget svært ved at forstå, hvad der var godt at gøre, hvilke kort der passede sammen, og så videre.
Kasper 31 – David 21: 1-0
2. spil
Andet spil var også henlagt til omkring kl. 23. Denne gang efter UFC110 havde kørt over skærmen hjemme hos mig. Denne gang forsøgte Kasper sig med en militær strategi. Jeg kom for skade at fortælle ham, at det jo så gælder om at lukke spillet hurtigt (dvs. få 12 kort ned i sit tableau). Så det gjorde han. Igen gik jeg fra valpladsen uden sejr – og igen manglede jeg lidt forståelse for spillet. Det kan være nemt at forstå intuitionen bag RftG – især når man har spillet Puerto Rico – men hvordan man gearer sin verden (dvs. optimerer kombinationerne), er straks sværere.
Kasper 33 – David 25: 2-0
3. spil
Det 3. spil var også henlagt til mine gemakker – denne gang lørdag formiddag. Det skulle vise sig at være en god idé – jeg led i hvert fald ikke af brain-burn i samme grad. Dagens første spil blev meget tæt – jeg havde egentlig troet at jeg ville vinde, men det endte uafgjort på VP. Så vi måtte tælle summen af kort på hånden (som jo er en art kapital) og varer på planeter – her vandt jeg med 4, og dermed tie-breaken. Første sejr, og for først gang begyndte jeg at forstå hvad jeg skulle gøre – mens spillet var i gang, altså, og ikke bagefter. Kasper hang lidt i bremsen, og var nødsaget til flere gange i træk at tage Explore, for at trække kort på hånden. Hvilket jeg også nød godt af, mens jeg kunne forsøge at få min plan ud i livet.
Kasper 26 – David 26 (OT): 2-1
4. spil
Efter min første sejr fik jeg blod på tanden. Så vi startede straks spil nr. 2. Denne gang gik det rigtig godt for mig – først havde jeg sat mig for at køre en produce-strategi, a la Kaspers i 1. spil – men så trak jeg et godt development kort. Og derfor skiftede jeg til en ren militær strategi. Godt nok var vi lidt i tvivl om hvordan kortet skulle forstås – så en hurtig FAQ på nettet hjalp. Og strategien førte til en meget overbevisende sejr, på det dobbelte af Kasper.
Kasper 17 – David 34: 2-2
5. spil
Nu stod det – foreløbig – lige i de 4 spil vi havde haft. Så vi tog et 3. – og afgørende – efter de 2 første. Dette blev ret tæt, og vi havde vist begge troet at Kasper ville trække det længste strå. Men da alt var talt op, endte jeg alligevel med en – kneben – sejr. Så det blev til 3 på stribe denne lørdag – og som altid: Det er rart at vinde i sine egne brætspil!
Kasper 22 – David 24: 2-3
Dommen: Der er tale om et rigtig godt spil. Det har en stejl indlæringskurve, men er man villig til at ofre tid på det, så gives det godt ud. RftG er en rigtig, rigtig god filler (dvs. mellem eller inden/efter større brætspil), men kan sagtens stå på egne ben. Der findes – ikke rigtig i hvert fald – ingen dårlige kort, da alle kort kan benyttes på en eller anden måde i kombination med andre. Man skal ikke lægge sig for fast på en strategi tidligt, men være villig til at skifte, alt efter hvilke kort man trækker. Dette giver også en stor variabilitet – ift. fx Puerto Rico, hvor man kan køre den samme strategi (næsten) hver gang (dermed ikke sagt at RftG er bedre end PR – Puerto Rico ER stadig mit yndlingsspil). Jeg har givet RftG 9/10 på Boardgamegeek – som sagt er dette baseret på 5 spil, så det kan jo ændres. Et minus ved spillet er den stejle indlæringskurve. Derudover tror jeg, at det for nybegyndere kan være svært at have en reel chance mod mere garvede spillere. Spillet har fået kritik for manglende interaktion – at det er “multiplayer solitaire”. Det syntes jeg i begyndelsen – hvor jeg havde svært nok ved at forstå mine egne kort og hvordan de skulle kombineres, og derfor ikke holdt øje med modspilleren. I spil 4 og 5 holdt jeg dog i højere grad øje med, hvad min modstander lagde ned, hvor mange produktions planeter han havde etc. En anmeldelse på BGG diskuterer dette aspekt yderligere: “There are only two ways in which to interact with others: to leech off their actions (or not take actions where they can leech from you) or to hold cards you can see they need in your hand. That last one is only marginally meaningful – games of RftG are rarely long enough to shuffle the deck more than once. A side effect of this, and the fact that you’re doing everything simultaneously and everyone finishes in about the same time, is that there is very little table talk. I’ve played hands of RftG where the only utterances were comments about whose turn it is to shuffle, occasional questions about the number of cards in a player’s hand and the final announcement of your total score – so if social interaction is something you value in games, stay far, far away from RftG.”
Endelig synes jeg også at prisen – ca. 200-250kr – for en flok kort, små VP brikker, en regelbog og fire reference-sheets (påtrykt forklaringen ovenfor), er lige i overkanten. På den anden side skulle der være blevet lagt rigtig mange timer i udvikling af spillet. Og det kan mærkes på kortene, jf. de mange kombinationsmuligheder.
“3rd May. Bistrich. Left Munich at 8.35 p.m. on 1st May, arriving at Vienna early next morning; should have arrived at 6.46 but train was an hour late. Budapest seems a wonderful place, from the glimpse which I got of it from the train and the little I could walk through the streets… (Jonathan Harkers diary)
My friend – welcome to the Carpathians. I am anxiously expecting you. Sleep well tonight. At three tomorrow the diligence will start for Bukovina. At the Borgo pass my carriage will await you and will bring you to me. I trust that your journey from London has been a happy one, and that you will enjoy your stay in my beautiful land. Your friend, DRACULA”
Bram Stoker, Dracula
Et af de fire spil jeg købte forleden var Fantasy Flights Fury of Dracula. Spillet er fra 2006, og en videreudvikling af et Games Workshop spil fra 1987. Spillet kan spilles af 2-5 spillere. Den ene spiller styrer Dracula – og de øvrige 1-4 spillere styrer de fire “hunters”, hhv. Lord Godalming, Van Helsing, Dr. Seward og Mina Harker. En hurtig forklaring til spillet findes her: “Dracula is on the loose in Europe. Four Hunters are on his trail, trying to locate and destroy him. Dracula’s goal is to advance his “Vampire Track” to 6 points; the Hunters’ cooperative goal is to kill Dracula before this happens. Each turn represents part of a day: Dawn, Noon, Dusk, Twilight, Midnight, and the Small Hours. Every time Dracula begins his turn, he advances the Day/Night marker by one position, and every time a new day dawns, the Vampire track is advanced by 1 point. Time is not on the Hunters’ side in this game.”
Spillet foregår som følger:
1: Draculas tur. Først vælger han – i hemmelighed – hvor han rejser hen. Dernæst efterlader han en encounter dette sted (fx en ny vampyr, tåge der hindrer jægernes videre færd, flagermus, bevæbnede undersåtter mv.). Nedenfor et billede hvor én af jægerne har fundet et af Draculas tidligere skjulesteder – Constanta – med ét stks encounter (vred dame med kniv).
2: Spillerne: På skift gør de følgende: a) Rejser – enten via veje, med tog (hvor man kan rejse længere – 2 til 3 felter, men med risiko for at blive tilbageholdt) eller via havet. b) Leder i byen de er kommet til, om Dracula er/har været der. c) Hvis Dracula ikke har været der, har spilleren mulighed for at trække kort, få health points osv.
Jægerne vinder spillet, hvis de får dræbt Greven. Omvendt kan jægerne ikke dræbes – med 0 hitpoints ryger de i kloster en tur. Dracula vinder når han opnår 6 point: Han får 2 point for hver gang en af jægerne ryger på 0 Hitpoints; 2 point for hver gang han videreudvikler en vampyr. Og 1 point for hver gang en ny dag starter – dvs. hver 6. tur (der er 3 ture i dagslys og 3 ture om natten).
Spillet er – som Fantasy Flight games generelt – komplekst, med masser af små regler og spidsfindigheder. Og ikke mindst en stor bunke kort, med indvirkning på spillet. Der findes to typer korts: Item kort, der kun benyttes af jægerne. Dette kan fx være hvidløg, vievand, kors, gevær, hunde osv. Og Event kort. Disse er specielle, idet man trækker fra bunden af bunken. Er der et kors på bagsiden, er det jægerens – er der en flagermus gives kortet i stedet til Dracula. Disse kan fx være avisnyheder (der oplyser om det ældste sted Dracula har været), allierede osv. Derudover er der særlige regler for kamp – dvs. når en af jægerne finder Dracula, eller en af hans undersåtter (som i billedet ovenfor). Her vælger begge involverede samtidig en action (fx gevær, kløer, flygte osv) – og slår en terning inkl. modifikationer. Højeste slag vinder, og på ens respektive action kort kan man så se hvilken effekt dette har (at man stikker af, giver 1-2-3 i skade, ødelægger modstanderes våben osv). Der er således en del strategi i denne del. Også fordi man ikke må benytte det samme kort to gange i træk.
Der er altså en relativt stejl indlæringskurve. Til gengæld er det givet godt ud. For Fury of Dracula er et rigtig flot spil (især er spillepladen uovertruffen), med et rigtigt lækkert tema (jeg købte Brams Stokers Dracula efter det første spil) og en del strategiske overvejelser og logisk deduktion. Dracula må i den grad sno sig for at undgå jægerne.
Til det første spil var Kasper forbi – nemlig søndag d. 14. februar. Først til en god gang hotdogs med løgsauce. Og derefter til et spil Fury of Dracula. Efter godt 2½ times spil var Dracula (styret af undertegnede) på sit allersidste sidste hit point (ud af 14). Faktisk kunne resultatet af ét enkelt terningeslag have afgjort det til Mina Harker og jægernes fordel. Jeg var dog heldig og stak af. Og en halv times tid senere vandt jeg faktisk, da jeg fik udviklet en vampyr (2 point for dette, 2 point for at dræbe Dr. Seward samt 2 ture – hvilket er normalen, når Dracula vinder). Så det var tæt, og rigtigt spændende.
Alt i alt er der tale om et rigtig godt spil. Især pga. temaet, der virkelig trækker spillet op (hvis man altså holder af Dracula og det gotiske, that is…). Tror kun at spil som War of the Ring og Arkham Horror når op på samme højde hvad stemning angår. Det er især små ting i reglerne, der er med til at underbygge dette. Fx kører togene ikke ligeså hurtigt i Østeuropa (jf. citatet ovenfra fra indledningen på Bram Stokers bog); hvis man er på havet, må man ikke vende om - det er nemlig svært at overtale kaptajnen til at vende skibet, som der står i reglerne. Endelig er Dracula svagere om dagen end om natten. Det er alt sammen rigtig godt lavet, synes jeg. Jeg fik i den grad lyst til at læse bogen – som jeg så bestilte – og se filmen fra 1992 med Anthony Hopkins og Gary Oldman. Se også traileren nedenfor.
Indlæg (RSS)