Spilf

Det var lang tid siden Spilf havde været i Arkham. For lang tid siden. Sidst vi besøgte byen i følge Spilf dagbogen lå halvandet år tilbage. En dejlig forårsaften anno 2007 hvor grillsæsonen blev indledt . Med saftig blodige brasilianske bøffer og specielt inviterede gæster i form af Jeppe og Gitte. Det var en ganske skrækkelig oplevelse. Maden var god, byen var frygtelig. Vi rendte rundt på kryds og tværs med dårlig kommunikation og samarbejde.

Det var derfor med en hvis rislen ned af ryggen at vi sidste torsdag endnu engang løste billet til gruets by. Belært af erfaringen fra sidst holdt vi dog denne gang deltagerne til den lille lukkede kerne af fuldblods Spilf-medlemmer. Shudde M’ell (eller noget i den dur?) blev den mørke gud vi skulle bekæmpe. Kasper som sensationshungrende fotograf, jeg som den kølige psykolog Carolyn Fern og David som irriterende sælger af telefonbøger.

Vi startede godt med hele to Elders Signs på hånden og fik hurtigt forseglet nogle af portene til den anden side. Shudde M’ell rørte dog også på sig og fik lukket både banken og avisen, som begge styrtede sammen. Bortset fra dette blev vi dog ikke rigtig pressede. Ingen af os blev hårdt såret – hverken fysisk eller psykisk. Da vi sluttede spillet var tre porte stadig åbne, fire var forseglet og vi var i en ideel position til at få forseglet de manglende to (seks i alt), som var krævet for at undgå Shudde M’ells indtrængen i vores verden. Der var ikke tvivl i mit sind om at vi ville løbe med sejren – især ikke da jeg kiggede på næste Mythos-kort og så at vi endelig ville være heldige så den nye gate ville åbne, hvor der allerede var forsegling.

Lidt om brætspillet Arkham

Da det var så lang tid siden vi havde spillet, blev jeg overvældet af hvor mange kort og nips-ting der egentlig indgår. Med et slag på tasken snakker vi 10-15 bunker almindelige spillekort, 10-15 bunker med små kort som dækker items og diverse, brikker for liv, for stamina, for penge, for events og for alt muligt andet. En overflod simpelthen. Og nok rimelig meget i overkanten. Det skaber nemlig lidt afbrydelser hvor man skal sidde og lede efter hvilken bunke man nu skal tage fra – for ikke at tale om opsætning af spillet hvor alle kortene skal blandes.

Alle kortene er dog med til at skabe utrolig megen variation og valg-muligheder i spillet. Man kan tage forskellige events overalt på brættet, gå i general store, i banken, i magi butikken, tage toget til Dunwich und so weiter. Bestemt en force i spillet. Men også en ulempe, da der kan gå lidt for megen analyse og optimering i det.

Spillets absolut største force er Lovecraft stemningen (og det flotte layout til at understøtte dette). De fleste kort har gode beskrivelser og man kan blive fanget ind i uhyggen – især hvis man har styr på de bagvedliggende referencer og kender lidt til Mythos. Jeg synes dog, at de mange valg-muligheder kan være med til at forstyrre stemningen. Det bliver meget let et spil, hvor spillerne sidder og analyserer sig frem til hvilke træk den enkelte skal tage for at optimere de fælles chancer for at vinde. Den uhyggelige stemning glider altså i baggrunden – og det bliver i stedet et problemløser spil, hvor spillerne sidder som ingeniører, der skal knække koden.

Én variant, der måske kunne ændre på dette, var, hvis der var en hus-regel med “ingen snak over bordet”. Altså at spillerne ikke måtte snakke med hinanden og ligge planer for deres træk. Eller at de måske kun måtte gøre dette, hvis de stod det samme sted. Dette ville gøre, at man kun skulle holde fokus på hvad man selv kan gøre for at bekæmpe Mythos – og det vil forhåbentlig gøre at stemningen intensiveres og problemløsningen glider i baggrunden. Jeg er i tvivl om det er brugbart – men det er en ide, som måske kunne afprøves.

Popularity: 2% [?]

Mmm.. for nogle lækre store brasilianske bøffer… En genial måde at åbne grillsæsonen på!

Men, nu er dette ikke en mad-weblog men en brætspilsweblog, så selvom maden er mere end værd at skrive hjem om, så skal det i stedet handle om Arkham Horror. Det var første gang (fandt sted Påskelørdag) vi skulle prøve det med 5 spillere, hvoraf to af disse var nybegyndere så der blev brugt lidt tid på at forklare regler og elementer i spillet.

Min personlige oplevelse: spillet var langtrukket, manglede flow og var uoverskueligt. Altså ikke noget værd at skrive hjem om. Jeg ved ikke om de andre spillere vil være ligeså hårde (eller milde) i deres vurderinger, men generelt havde jeg på fornemmelsen at vi var rimeligt på bølgelængde omkring det – der var i alt fald enighed om at stoppe da dette blev foreslået.

Et spil som Arkham Horror vinder først og fremmest på dets autenticitet i forhold til H.P. Lovecrafts univers og den stemning der derved skabes. Yderligere tilføjes aspektet med at opbygge sin figur, noget som kun gøres med risiko for liv og lemmer. Ovenover alt dette svæver den udtrukne onde, gamle gud og lægger et tidspres på én og gør at man er nød til at blive enige om en god plan, således at man kan få lukket de skide dimensionsporte og ikke mindst få dem forseglet!

Problemet med 5 spillere er at stemningen bliver svær at holde. Typisk går der snak i den mellem spillerne, da der jo er noget mere downtime pr. person end når man er færre spillere. Et andet aspekt er at stemningen måske ikke bliver helt det samme, hvis alle ikke er inde i Cthulhu Mythos og har lidt indforstået viden. Det bliver også lidt uoverskueligt med fem forskellige karakterer og derved svært at lægge en god Masterplan. Ligeledes vil nogle af kvaliteterne af de enkelte karakterer klart overlappe hinanden når man er fem, og dette gør at det kan være svært at differentiere sig i forhold til hinanden.

Alt i alt har jeg fået større oplevelser ud af Arkham med færre spillere og derved mindre downtime. Dog, tror jeg at det måske kan gå med fem. Men så skal alle være meget erfarne spillere både så runderne lynhurtig klares men måske også for at kunne skabe og holde stemningen.

Popularity: 2% [?]

Intensiv spilleuge! Weekenden henholdsvis Arkham og World of Warcraft med Kasper og i aften, onsdag, Caylus med Kasper og Andreas.

I Arkham havde vi en voldsom revanche til gode, da vi tabte vi sidst tabte begge gange hvor vi prøvede med den nye udvidelse Dunwich Horror. Vi valgte derfor at tage en tredje spiller med, som vi begge styrede, ud fra den tankegang at vi så havde én i overskud som kunne rydde op i Dunwich. Helt sådan gik det dog ikke men det var dog klart en fordel at have den ekstra person på brættet. Vi endte op med 11 doom counters og 5 gates som vi havde forsejlet – altså på et hængene hår og helt afgørende hvor den næste gate ville åbne sig henne. Hvis det var et sted hvor der ikke var én eller hvis det var af den type som kunne bryde gennem en forsejling, ja, så var der dømt Game Over. Hvis den i stedet ramte en eksisterende gate, ja, så ville vi klare skærene og få forsejlet den 6. gate. Denne situation illustrerer egentlig meget godt den Lovecraft ånd der til tider er over spillet – det at man i princippet er prisgivet de voldsomme kræfter der er på spil, og at man må kæmpe til det yderste, blot for at indse at man stadig er magtesløs og at det kommer ned til rent held. Og heldige det var vi! En revanche uanset hvor tæt det var.

Dagen efter skulle vi afprøve WoW med den nye udvidelse – første gang for mig. Og blev egentlig positivt overrasket over udvidelsen og hvordan den tilføjede elementer til gameplayet. Havde været lettere skeptisk da jeg i sin tid så æsken, da den kun bestod af nogle forskellige kort og overhovedet ikke kunne måle sig med Arkham udvidelsen. Grundet spillets niveau af downtime valgte vi at spille på samme hold (Horde) mod spillet. Jeg valgte en fightertype mens Kasper var en shamangut. Og så gik det slag i slag hvor vi klarede quest, tævede monstre osv. Vi havde trukket en overboss som bevægede sig af sted hver gang vi var uheldige og trak nogle bestemte kort – dette gjorde at vi allerede sluttede i tur 22! Her var vi begge level 4 og var ikke helt parate på kampen… men vi klarede den lige akkurat. Ja, hvis vi ikke var nået op på 24 damage i den tur ville vi være nød til at ofre os og hvis vi kun var én mod tilbage mod den ville denne helt sikker være prisgivet. Altså endnu en tæt, tæt sejr. 

Efter sådan to gange spillere mod spillet, var det tid til en spillere mod spillere. Caylus skulle afprøves igen og Kasper skulle have lejlighed til at prøve det for første gang. Og det endte med en komfortabel sejr til undertegnede på lidt over 100 point. Kasper endte i 80′erne mens Andreas lå midt i 50′erne. I spillet satsede jeg især på at bygge de grå produktionsbygninger og på at score en masse royal favors. Sejren sikrede jeg mig ved at bruge den sidste favor på at bygge katedralen som gav 25 ekstra point lige ned i foret. Kasper som var ny prøvede en lidt anderledes og interessant taktik med fokus på især penge. Disse blev bl.a. brugt til at købe victory points og han kom egentlig ganske godt med på den front. Ressourcer, favors og bygninger i borgen havde han til gengæld ikke så mange af (endte faktisk uden blå bygninger). Faktisk tog han også favors i den øverste kategori som giver victory points, og det er første gang nogen har gjort det i Spilf’s historie. Interessante, nye taktikker som dog nok skal finpudses lidt mere (hvis de skal klare sig mod mit masseproduktionsapparat).

Popularity: 43% [?]

To dage før det nye år skulle Kasper og jeg igen besøge Arkham og udfordre Cthulhu og alle hans gæve gutter. Og denne gang ville vi ikke nøjes med det, men også inddrage Dunwich i vores undersøgelser. Kasper havde nemmerlig fået den i julegave…

Lad os sige det med det samme. Vi fik kam til vores hår. Vi prøvede af to omgange men måtte bide i det sure æble begge gange og give tabt. Overmagten var simpelthen for stor.

Vi valgte i begge spil at vælge selektivt så vi kunne prøve den nye udvidelse. Vi valgte derfor udelukkende “end-of-level” monster samt personer fra Dunwich. Første spil led lidt under at vi aldrig rigtig kom i gang. Især rodede jeg meget rundt med min mand, en musikertype som ikke duede til en skid. Troede egentlig at han var ganske ok, men havde ikke lige spottet at han havde ret lave værdier over hele linjen. Især var hans sneak & speed lave nogle som jeg finder ret vigtige i starten af spillet (hvor man skal høste clue tokens).

Andet spil fik jeg mig en handyman. Og handy, det var han. Total styr på tingene, startede med shotgun og motorcykel, en fino kombo. Vi var også meget tættere på at vinde her, fik lukket 5 gates og var på nippet til den sjette, da der udbrød en mother af et jordskælv – og det var jeg ikke handy nok til at klare. Én af vores fejl i dette spil var nok at vi totalt ignorerede Dunwich og lod den sejle sin egen sø. Vi fik således ikke lukket nogle gates deroppe, hvilket gjorde at der jævnt tit kom monster search som igen medførte mindre jordskælv (noget ham end-of-level monster stod for).

Det generelle indtryk er at det bliver væsentlig sværere med Dunwich udvidelsen. Egentlig meget logisk da der nu kan komme væsentlig flere gates samt Dunwich Horror let kan dukke op. Jeg er meget positiv overrasket over udvidelsen, da jeg synes at der er gjort meget ud af den og den indeholder rigtig mange ting (kort over hele linjen, locations, helt ny “by”, nye personer, monstre etc.). Men måske man med fordel skal være flere end to når man spiller med den… på den anden side er det også godt at det bliver sværere da Arkham i sig selv tit bliver lidt for let at klare. Det gælder jo om at ramme den rigtige balance når man sådan spiller mod spillet – og selvfølgelig hellere for svært end for let!

Popularity: 1% [?]

Ugh! Vær hilset kære mednørder!

Jeg skriver for at skabe fokus på det faktum:
at det er længe siden, vi har købt noget nyt i klubben!!!

Her er et par appetitvækkere.
Udvidelsen til Arkham Horror; Dunwich Horror.
Denne udvidelse indeholder en ren skattekiste af lækre og fede goodies! Et nyt udvidelsesboard, nye karakterer, nye Old Ones, nye monstre, items, skills og noget af det bedste: nye location kort, så der er dobbelt så mange forskellige ting, der kan ske på en lokation! Samt meget meget mere…
Check lige hvor fedt det ser ud på følgende adresse:
www.fantasyflightgames.com/va32.html
Pris ca. 40 $.

Udvidelsen til World of Warcraft brætspillet; Shadow of War.
Her får man også virkelig noget for få penge. Med denne udvidelse følger der ti nye talent og power kort til hver karakter. Det fordobler mulighederne for at sammensætte sin karakter på nye og feeeede måder. En hel ny questbunke, masser af nye eventkort og destinykort til speciel events samt destiny kort til de forskellige end-bosser. Næsten 200 nye item kort! Nye kewle regler og meget mere.
Prøv selv at savl over det på nedenstående link:
www.fantasyflightgames.com/worldofwarcraft_wc04.html
Pris ca. 25 $.

Nu skal jeg lige ud og tørre min hagesmæk af.

Så vil jeg også gerne piske ænderne i andedammen lidt og høre om vi skal spille noget rollespil hos mig på onsdag?
Så tænder jeg stearinlysene og serverer en omgang bowl-o-brown med fortyndet mjød inden vi fortsætter vores færd gennem Drakwald!

Popularity: 2% [?]