Spilf

På det seneste har vi fået spillet en hel del brætspil – flere af dem med længere rapporter herinde. Men ikke alle sessioner har været omtalt, så her følger lige en gennemgang af de brætspil, vi ikke skrev om.

Agricola: Det er ved at være et stykke tid siden vi sidst har spillet brætspillet Agricola. Verdens pt. 2. bedste brætspil – skal man tro Boardgamegeek – har aldrig helt fanget undertegnede. Det er sjovt, det vil jeg give, men der er også et eller andet… kedeligt… ved temaet. Og så har “end-game” delen det med at være ens fra spil til spil. Igen, jeg tror kun det er 5. gang jeg prøver det – og hidtil uden de udvidede regler (der helt sikkert giver en ekstra dimension til spillet), så det er nok for tidligt at komme med en endelig dom. Til dette spil var Jens og Jørgen mødt op hos mig. Det gik op for mig, at reglerne til Agricola ikke er helt nemme at forklare til nybegyndere. I hvert fald tog den del en god halv times tid. Men så var det ellers i gang. Begge spillere fik hurtigt fat i essensen, og det endte også med at blive rigtig tæt. Jeg løb med sejren med 25 point, Jørgen som nr. med 24 point (først troede vi at han også havde 25 point, men fintælling viste at han var 1 enkelt bagefter…). Jens blev treer med 20 point.

Through the Desert: Det er rigtig lang tid siden jeg sidst har spillet Reiner Knizias ørkenspil. Det er egentlig et ret hyggeligt spil, men med så mange andre spændende spil (med langt bedre temaer) på hylden, så ryger det her bagi køen. Til gengæld har det vist sig at være godt i forhold til nybegyndere. Også denne aften, hvor jeg spillede sammen med 4 arbejdskollegaer. Vi nåede 4 spil – det første blev jeg toer, men derefter gik det rigtig dårligt for mig, og jeg blev sidst i de to sidste spil. Vi prøvede at spille to spil med 5 og to spil med 3 (en mindre gruppe hoppede ned efter sandwich), og det var sjovt at opleve hvor forskelligt  de spil føles. Ligesom Einfach Genial hvor der også er stor forskel på 2 og 4 personers spil. TtD er et udemærket spil, men der er som nævnt en hel del spil jeg hellere vil spille.

Twilight Struggle: Et spil jeg længe havde glædet mig til at få fingre i, var TS (pt. nr. 3 på BGGs liste!) – et spil om den kolde krig fra 1945 til 1989. Spillet er forløberen til 1960: The Making of the President; 1960 er nemlig baseret på samme “area-control” mekanisme og kortdel som TS. Jens troppede op hos mig en mandag for at udkæmpe slaget mellem USA og “The Evil Empire” USSR. Jeg påtog mig rollen som sidstnævnte, og det skulle blive en succes. For allerede i 5. tur (der kan max være 10 ture) vandt jeg (dette sker ved at én af parterne når 20 victory points – eller starter en atomkrig, hvor den anden vinder). Mit første indtryk er meget positivt. Spillet er delt op i tre dele – den tidlige kolde krig, midgame, og endgame.

I første del er fokus meget på Europa (efter 2. verdenskrigs slutning), men derefter skifter fokus til både Asien og Sydamerika. Det er rigtig godt lavet, og spillet er i den grad drevet af temaet – et tema, der i den grad virker gennemarbejdet. Den ene af designerne har således studeret den kolde krig på universitetet – og det kan mærkes i spillet. Kortene, man spiller, er rigtig flot lavet. Og i regelbogen er der historisk forklaring til samtlige kort. Igen, det underbygger temaet, og er rigtig godt lavet. Alt i alt et spil jeg glæder mig meget til at prøve igen. Jeg har deluxe-edition, og her er alt holdt i høj kvalitet. Joe Steadman gennemgår deluxe udgaven i videoen nedenfor.

Acquire: Et af de fire spil jeg købte i begyndelsen af februar. Vi prøvede spillet på min fødselsdag, hvor Kasper, AM, Jeppe og Nanna (samt min  bedre halvdel) var med. Jeg havde egentlig set frem til at prøve spillet, efter at have læst lidt om det på nettet. Men jeg blev ganske skuffet – det virkede som en blanding mellem Einfach Genial (uden frihed til at lægge brikkerne hvor man vil) og Scrabble. Vi endte alle med at mangedoble vores startkapital, og det virkede også lidt kedeligt – at man ikke kunne tabe penge. Jeg løb dog af med sejren, med knap 40.000 USD, efterfulgt af Jeppe, Kasper – og pigerne derefter. Dette skulle blive første og eneste gang jeg prøvede dette finans-spil, da jeg byttede det til Mr. Jack (se nedenfor).

Mr. Jack: Dette spil er et deduktionsspil. Ifølge designeren: “One of the two players represents Jack the Ripper, who will be one of the 8 characters on the board. This player knows the identity of this character and his goal is to flee from the district as soon as possible (or avoid being accused for eight turns). The other player represents an independent investigator (not represented on the board) who tries to guess the identity of Jack. But he can make only one accusation during the game!”. Spillet går for at være et godt “kone-spil” – så derfor anskaffede jeg mig det i bytte for Acquire. Første gang vi prøvede det, med mig i rollen som Mr. Jack, endte Gitte (min bedre halvdel) da også med sejren. I 6. runde (der er 8 runder i alt) gættede hun hvem Mr. Jack var. I andet spil var jeg igen Mr. Jack (som umiddelbart er den sværeste at spille – ifølge statistik fra nettet vinder han ca. 40% af gangene, gerne mindre) – denne gang gik det meget bedre, og jeg formåede at stikke af i 4. runde. Mr. Jack er et sjovt, hurtigt og nemt spil – derudover kræver det kun 2 spillere, hvilket kan være en fordel. Nemt som i nemme regler, for det kræver en del logisk deduktion at spille godt. Især i første spil havde vi begge svært ved at vurdere hvad der var godt at gøre. Og hvilke muligheder man havde. Det gik en del bedre i anden omgang, og det er et spil jeg ser frem til at prøve igen.  På billedet nedenfor ser man at Sherlock Holmes karakteren (med piben) er vendt til den “hvide” side, dvs. at han er uskyldig.

Conflict of Heroes: Storms of Steel!: Jeg har tidligere skrevet en længere gennemgang af spillet her. Første – og hidtil eneste gang – jeg prøvede CoH:SoS var et solo-spil. Det er nemlig muligt at spille spillet alene – en ganske fin feature, selvom det ikke er det samme som at spille mod en rigtig modstander. Men så har man mulighed for at prøve spillet af, og det er en god ting. Jeg spillede det første scenarie, hvor 3 tyske enheder (styret af mig) skal indtage en mindre landsby, hvor russiske enheder har forskanset sig. Jeg lavede et par fejl i starten – havde ikke helt styr på reglerne. Men det kom stille og roligt. For som jeg også skrev i det oprindelige indlæg om spillet, så er grundreglerne for så vidt simple nok. Det er kan volde problemer, og gjorde det hos mig, er henholdsvis Line of Sight (LOS) og så de modifikationer, som de mange forskellige terræn typer giver. I sidstnævnte tilfælde måtte jeg sidde og kigge i tabellen hele tiden. Men det gik. Og jeg løb faktisk også af med sejren, russerne fik nedlagt en enkelt af mine enheder (2 VP), men jeg flankede dem og fik skudt 3 af deres ned. Så en snæver sejr 3-2. Det er et spil der helt sikkert er sjovere mod en rigtig modstander, og når flere af reglerne (herunder tanks, fly og bunkere) tages i brug. Det første scenarie er indledende, så der holdes tingene helt simple.

Thunderstone: På Jens Hoppes weblog kan man læse en længere gennemgang af Thunderstone. Jeg er ganske enig i hans betragtninger. I starten af spillet forstod jeg ikke helt den grundlæggende intuition; men som spillet skred frem, gik der en prås op for mig. Det er et ret sjovt kortspil, hvor det stille og roligt gælder om at optimere ens dæk – og prøve sig frem løbende. Herunder at købe det rigtige udstyr til sine helte, stige levels med helte når man har XP nok (som man får fra dræbte monstre) osv. Jeg ser frem til at prøve det igen. Nok især fordi jeg vandt en overbevisende sejr på 44-18 over Kasper. Igen: Det er rart at vinde i egne brætspil, men næsten ligeså rart er det at vinde i andres! Nedenfor er et af kortene fra spillet, helten “Amazon Archer”.

Popularity: 51% [?]

En lørdag aften med lækker mad kreeret på Ale no. 16 omfattende svinekød kogt ind i en lækker brun sovs nænsomt hældt ud kartoffelmos. Til at toppe det hele af var der yderligere dejlig vanillie-is med Carlsberg porter-sirup. Før, under og efter maden smagte vi på diverse øl – primært med fokus på den store bredde af danske bryggerier – bl.a. tre fra Ørbæk’s:  Fynsk Forår, Blueberry Hill Ale og Old Geniuss extra stout. Desuden en Thy Eksklusive, en Skovlyst  IndianPale Ale, Gourmetbryggerigets Cloudy Wheat og øllen Dyssedug fra Christinia’s ølklubben Sirius. Personligt varjeg positivt overrasket over Ørbæk’s bredde – mens den fra Skovlyst var noget for bitter for mig. Thy’s var også en god stærk øl men dog uden at gøre det store væsen af sig.

Nu aftenen stod i øllets tegn, hvad var så mere nærliggende end at lege bondemand i Agricola? Ovenikøbet med den ekstra gevinst at Spilf-member Kasper endelig fik mulighed for at afprøve spillet. Ok, det var måske lidt et sats på den måde at kombinere et lettere uafprøvet spil (vi har kun spillet det 2 gange i Spilf-regi, sidst tilbage i marts) med intens ølsmagning – men kom ikke og sig at Spilf er bleg for at tage en udfordring op!

I modsætning til sidst vi spillede 3 personer var mad ikke mærkeligt nok ikke så stort at problem – måske fordi kortene var blandet lidt anderledes her  – eller måske fordi vi bare havde mere styr på det denne gang. Nå men det gik derudaf, vi fik banket hegn op, fik pløjet marker, bygget nye huse osv. osv. Vi lå rimelig tæt i løbet af spillet – måske med en mindre føring til mig, men det kan snyde, da pointene især favoriserer diversificering. Vigtigt var nok at  David og jeg rimelig hurtigt fik udvidet med et familiemedlem og at jeg fik bygget en indhegning som jeg fyldte op med får. På den måde var min mad sikret og jeg kunne koncentrere mig om udvide familien max muligt – bl.a. ved at snuppe first player button i stage 5 så jeg kunne få det ekstra familie-medlem selvom jeg ikke havde plads til det. Fik den desuden én gang mere inden vi sluttede så sad på den måde med hele 5 familie-medlemmer til en point værdi af 15 i alt. Mit andet fokus gik på at score point ved bl.a. at bygge bygninger såsom Well der giver 4 point. Med mine bygninger scorede jeg faktisk hele 10 point, da bygningerne i sig selv gav 7 point og mit pottery yderligere kastede 3 point af sig, da jeg havde 7 ler liggende. På den måde endte jeg på 27 point, David på 20 og Kasper fik hevet 16 hjem.

I forhold til første gang vi spillede spillet 3 personer var vores score noget lavere her, da jeg f.eks. vandt med 31 point sidst og David tog 2. pladsen med 23 point.  Tilsammen fik vi 71 point  dengang og denne gang måtte vi nøjes med 63. Det er lidt svært at sige hvad det skyldes men måske fokuserede vi lidt mere på de samme ting denne gang – eller måske er det blot fordi kortene er blandet anderledes. Sidst jeg vandt var det ved fylde min plade mest ud med marker, hegn osv. Denne gang havde jeg som sagt bygningerne i fokus og hev den da også hjem på det. Det kan dog være lidt et sats, da jeg bl.a. fik 9 minus point pg.a. tomme felter på pladen – burde nok have haft en bunke træ i baghånden til lige at bygge et stort ondt hegn!

Alt i alt en særdeles god aften og rart endelig at få spillet lidt brætspil igen. Bestemt værd at prøve igen – også gerne med flere personer. Desuden er der alskens udvidede regler som vi endnu ikke har fået introduceret. Eneste anke jeg har i mod spillet er at der kan være en mangel på interaktion hvor man mere fokusere på at optimere sit eget end på hvad modstanderne gør. Jeg synes f.eks. der er væsentlig mere interaktion i Caylus og i Puerto Rico da man her kan træffe nogle valg som virkelig kan give modstanderne hovedbrud. Det være sagt – så skyldes det måske også at vi spiller med forsimplede regler og at vi ikke er erfarne nok.

Popularity: 30% [?]

Første gang vi bønder stod ansigt til ansigt, mark mod mark, plov mod plov (og så videre) havde David trukket det længste strå og vandt med 3 point, henholdsvis 28 mod mine 25. Hans sejr skyldtes især hans forkærlighed for mange forskellige dyr og afgrøder – hvor jeg nok mere var til store flokke af kvæg. Mmm, bøf… men selvom det smager vidunderligt, ja så giver det altså ikke nok point, da spillet af en eller anden grund favoriserer såkaldt diversificering i afgrøderne.

Så der var revanche i forårsluften. Jeg havde hvæsset leen for nu skulle der satme høstes som aldrig før. Denne gang var der dog endnu en bondeknold på banen, Andreas for hvem det var første spil. Så der gik lige lidt tid indledningsvist med at forklare ham om årstidernes skiften, hvordan man bygger læhegn og hvor vigtigt det nu er, at have godt med føde til høstgildet.

Og så gik vi i gang. I modsætning til sidst viste det sig hurtigt, at føde var et kildent problem. Der var kommet én bonde mere på banen, men der var ikke kommet mere føde. Så det gjaldt om at få fisket nogle fisk og slagtet nogle får inden høsttiden. Nuvel, ingen af os er jo tabt bag en vogn (eller bag en stald?) så på intet tidspunkt i løbet af spillet blev der gået tiggergang på grund af mangel på mad.

Vejrliget var med mig, og jeg fik hurtigt etableret en fornuftig position. Afgørende var, at jeg som den første fik bygget et ildsted op, hvor jeg kunne slagte får og derved sikre fødegrundlaget. Dette gjorde så, at jeg ligeledes som den første kunne avle nye bønder, som jeg så sendte ud i marken efter forgodtbefindende. På dette tidspunkt gjorde fåreslagtningen det dog ikke alene, og jeg fik bygget en lerovn, hvor jeg kunne bage det lækreste brød – i fin kombination med mine marker hvor jeg fik høstet en del korn hjem.

I femte runde havde jeg spottet, at der kom gode kort op, enten en familie forøgelse som ikke krævede plads i hjemmet eller et kort, hvor man både kunne pløje og så i samme handling. Jeg sørgede derfor for, at jeg fik lov at agere først og voila, så var der fire bønder i mine tre små lerhytter. Da David og Andreas så mere eller mindre målløse til, ja så sørgede jeg for, at jeg kom først i turen efter og voila, voila så var der sgu fem bønder i de tre lerhytter (ja, de kom hinanden godt ved. Men sådan er det på landet).

Undertegnedes vindergård

Med flest bønder, flest marker og med flest felter dækket på mit landmandssted trak jeg sejren hjem med 31 point. David fik 23 bland andet baseret på fire ”brønd-point” og et ildsted til ét point. Andreas måtte nøjes med 17, da han havde en del minus-point. Han hev dog hjem, ved at have en bonde mere end David, plus han scorede point for at have en del træ på lager. Alt i alt et fornøjeligt spil med masser af frisk luft og landliv.

Popularity: 15% [?]

… på sin bondegård.”

Ovenstående sang synes at passe ganske godt på brætspillet Agricola. For der er i den grad nok at lave fra start til slut, og man føler konstant at man ligger bag kurven.

Kristoffer mødte op hos mig onsdag d. 4. marts for at prøve det seneste brætspil i samlingen, Agricola. I første omgang et spil, grundet temaet om at opbygge sin lille bondegård, som jeg ikke fandt specielt interessant. Den megen hype, og overtagelsen af første pladsen på Boardgamegeek fra Puerto Rico, gjorde dog spillet noget mere interessant. Kort fortalt handler Agricola om at opbygge sin bondegård. I starten er man blot to familiemedlemmer, og har derfor to actions hver runde, men man kan udvide familien til maks 5. Derudover kan man udvide sin hytte (en nødvendig betingelse hvis man ønsker udvidelse af familien), forbedre hytten fra træ, over ler til sten. Endelig kan man så og høste grøntsager og hvede samt holde får, vildsvin og køer. Derudover er det muligt at købe forskellige hjælpemidler til sin gård, der også giver ekstra point til sidst. Efter 16 runder tælles point, baseret på førnævnte parametre (hytte, familie, dyr, marker og udvidelser). Et vigtigt aspekt er diversificering, idet man får minus point hvis man har for få i nogen af kategorierne. Vigtigheden heraf sås i mit og Kristoffers spil – jeg endte nemlig med sejren med 28 point mod Kristoffers 25. Det til trods for at Kristoffer havde en familie på 4 mod mine 3, brønden der giver 4 point samt en stor mængde køer. Tilgengæld havde jeg lidt af hvert: Alle tre typer dyr og begge typer marker, samt to udvidelser. Alt i alt var det et rigtigt sjovt spil, og ganske udfordrende selvom vi “kun” spillede  familie spillet. I de forskellige typer af udvidede spil tilføres fjorten kort til hver spillers hånd. Personligt synes jeg at familie spillet i sig selv er en god start, og når man så har prøvet det tilpas mange gange, kan man jo altid skifte op i sværhedsgrad. En fin detalje, også fordi basis spillet i andre spil (fx Warhammer Quest) er så simple, at man aldrig spiller dem men går direkte til det udvidede. Det er altså ikke tilfældet her. Om Agricola  så er det bedste brætspil der nogensinde er lavet, er noget ganske andet. Det er flot og vellavet, med en tilsyneladende lang levetid. Tilgengæld er det ikke super originalt, idet flere af mekanikerne minder om Caylus og Puerto Rico. Et godt brætspil, det er det dog.

På Boardgames with Scott kan man se en længere anmeldelse af spillet.

Popularity: 37% [?]