Så er det tid at få skruet hagesmækken på!

I september bliver der smidt en lækker lækker udvidelse til World of Warcraft the Boardgame på gaden!

Udvidelsen er væsentligt større end den første udvidelse Shadow of War. Shadow of War var en ren kort udvidelse, hvorimod The Burning Crusade er en hel boks spækket med fede ting! Udvidelsen indholder et nyt gameboard, nye helte, nye monstre, 51! nye figurer, nye evner, nye quests, nye ting, nye regler, fire nye overlords og som noget nyt dungeons, flyvende mounts, muligheden for at stige til level 6 og ENDNU FLERE TERNINGER!! YEAAAAH! ER DET JULEAFTEN, ELLER HVA?! Læs om det her på den officielle hjemmeside.

Som en ekstra feature, Fantasyflight ofte supplerer, ligger reglerne til udvidelsen allerede på nettet. Se selv her. (Bemærk at det er det direkte link til den 6 MB store pdf manual) Linket til reglerne virker ikke fra Fantasy Flights egen hjemmeside, men mit link virker. :)

Udvidelsen følger i hælene på udvidelsen, af samme navn, til WoW computerspillet med kun nogle få måneder forsinkelse.

wow burning crusade

Sidste 5 indlæg i brætspil

Sidste 5 indlæg i Kasper

Sidste 5 indlæg i wow

Popularity: 90% [?]

20 svar til “The Burning Crusade – udvidelse til World of Warcraft the Boardgame”
  1. Godt med lidt boardgame newz. Og fint at høre din smittende entusiasme… det var ligeved at jeg også blev ramt af den…. indtil jeg erindrede at det bare var WoW ;-)

    Ej, spøg til side. Det ser ud som en cool udvidelse. Ville ikke gøre mig noget at man kan stige mere og måske have lidt længere spil i stedet for at skulle spæne rundt for at tæve ham der Boss-typen til sidst.

    Hmm, men synd for dig at du ikke har nogle at spille med nu her til september. Medmindre du har fundet nogen Aussie WoW nørder?

  2. David siger:

    Det lyder jo nice – især hvis man kan stige mere… Såvel som nye helte og monstre. Men flere terninger? WTF? Den store WoW spiller bliver jeg nok aldrig…

  3. Hmm, en tanke jeg lige fik er at et problem med WoW brætspillet måske er at det minder for meget om et computerspil? Altså det ville jo være super simpelt at lave til et pc-brætspil… det er jo ikke fordi der er mange valg der skal træffes som spiller eller der er megen interaktion spillerne i mellem etc.
    Man kunne sagtens brætspille det for sig selv på computeren hvis det nu var?

  4. Kasper siger:

    @ David
    Der var jo et max på (kan ikke huske det præcist) på 7-8 terninger i hver af de tre farver i grundspillet. Det må da næsten være en naturlig udvikling at hvis ens karakterer kan stige et niveau til vil de også være stærkere og det skal bl.a. den ekstra terning i hver farve symbolisere. Jeps, tror kun det er en ekstra terning i hver farve, så så galt er det jo heller ikke.
    Den helt store nye ting i den her udvidelse, tror jeg nu, bliver dungeons. Der kommer flere forskellige dungeons på brættet og der vil være både specielle regler, der dækker det, quest kort til dem og specielle kort til de belønninger det giver at “klare” en dungeon. Der vil en hel ny fase i spillet, der skal dække dungeon-crawling. Ikke at det bliver et længere dungeon crawl. Det er snarere en 2-3 kort med udfordringer, der skal løses (tror jeg).
    En anden lille lækker detalje er at tidspresset med de maksimale 30 ture er nu elimineret, og tiden fortsætter bare (med et par få modifikationer).
    @ Kristoffer
    Hmm… der vil jo altid være et social aspekt et solo-computer brætspil aldrig kan hamle op med. Men du har nok ret i at det kunne gengives som computerspil. Hvis man tænker over det, så tror jeg egentlig, at der er mange af vores brætspil, der kan laves om til computerspil. Hvorfor er det egentlig et problem?

  5. Lyder fedt nok med Dungeon sjov. Vil unægteligt give en ekstra dimension.

    Og, mht. computerspil så var min pointe blot at et spil som WoW har nogle karakteristika som får det til at minde om et computerspil. Og, nej, jeg tror ikke der er mange af vores andre brætspil der har det. WoW er for mig at se netop kendetegnet ved at der ikke er specielt megen interaktion med de andre spillere (undtagen til dels dem man er på hold med) og at deres handlinger ikke påvirker ens egne specielt meget. Altså bliver det lidt solo-agtigt og oveni det også ret held-baseret, da der jo er terningeslag én masse.

    Det er ikke nødvendigvis en kritik af spillet om end det ikke er et af mine favoritter. Jeg synes klart det har sin charme og at de har formået især at få elementet omkring karakteropbygning meget godt med. Min snak omkring computerspil var blot en tanke/observation og et forsøg på at diskutere den mere spiltekniske opbygning.

  6. Kasper siger:

    @ Kristoffer
    Tror man skal være lidt opmærksom på hvordan man definerer computerspil så. Jeg kan da sagtens forestille mig mange af vores spil i en computerudgave (Mordheim, Puerto Rico – den findes faktisk som computerspil!, Caylus, Formula De, Arkham Horror, Battlefleet Gothic osv)
    Men du har ret i at WoW – the Boardgame godt kunne bruge mere spiller-spiller interaktion mellem de to faktioner. Jeg sidder og kigger manualen igennem nu for at se om det er blevet forbedret i The Burning Crusade. Jeg syntes faktisk at de gjorde et godt forsøg med Shadow of War, hvor der var en del event og quest kort, der gik efter/targetede modspillere.
    Så har jeg også lige en rettelse til min sidste kommentar. Har nu undersøgt sagen med de ekstra terninger. Loftet i original spillet var 7 terninger af hver farve og bliver med den her udvidelse øget til 10 terninger af hver farve. Dertil skal der så også lige siges at udvidelsen introducerer en farvekode for væsentlig farligere monstre (lilla), og at en af de nye endlords (Illidan Stormrage) skulle være så hård, at man er nødt til at gå artifact-hunting for at have en chance mod ham. Deraf endnu flere terninger. Jeg synes jo bare, at det lyder FEDT! :)

  7. Igen god brætspilsentusiasme der!
    Glæder mig til at tage et game med dig, hvis du engang får det købt og kommer back in CPH.! :)

  8. Kasper siger:

    Det er en aftale, mate! Så laver vi dødschilikødgryde, henter cola light fra køleskabet, sætter soundtracket til WoW på, tænder stearinlysene, låner et ekstra bord af naboen og slår med terninger til politiet kommer! Sådan. ;)

  9. David siger:

    Haha. “Det er terninge-politiet – luk op! Kom uj mæ terningerne over ho’et”. Og ja, Puerto Rico er lavet som computerspil. Det behøver ikke nødvendigvis at være noget dårligt… Men er enig med Kristoffer i, at WoW 1.0 mangler interaktion mellem spillerne, for at sige det mildt. Og downtime – ikke min kop the! Især ikke når det den anden gør ikke har noget betydning for én selv; der er det trods alt lettere at holde ud i A&A, idet modstanderens træk har stor betydning for en selv. Men det skal vi ikke komme op at skændes om – er frisk på chiligryde når du (Kasper) vender snuden hjemover, forhåbentligvis med udvidelsen til WoW i hænderne.

  10. Terninge-politiet har ingen bemyndigelse her. Det har Kategori-politiet til gengæld – du er mistænkt for ikke at bruge den dækkende kategori “brætspil”

  11. Kasper siger:

    Hva snarrrrker du om? Hehe… (bacon)

  12. Kasper siger:

    @ David
    Lad os da endelig diskutere forskellige aspekter af downtime. Er jo desværre nok tilbøjelig til at give dig ret i det her tilfælde. :) Man kan så heldigvis spille spillet en enkelt faktion mod selve spillet og dermed elimineres downtime-problemet.
    Jeps, vi skal nørde bigtime Wow, når jeg kommer hjem. MEN så skal der også afsættes en hel dag til det, så vi ikke behøver stoppe midt i spillet. Det er jo desværre sket flere gange med nogle af vores mere tidskrævende spil.
    Skal vi snart prøve noget globalt online brætspillen?? Det kunne blive et totalt fedt indlæg her på bloggen jo! ;) (bacon)

  13. I princippet kunne det være MEGET underholdende med to fraktioner, hvor man bygger sin mand op og forbereder ham til at lammetæve folk fra den anden fraktion. Altså noget PvP battle.
    Desværre knækker ideen lidt på det spiltekniske:
    1) Det tager for lang tid at opbygge sin person – målt i downtime for det andet hold!
    2) Selve opbygningen giver selvfølgelig en masse valgmuligheder – men levner reelt set ikke mange overvejelser.. primært er bare at tæve løs…
    3) Der er for lidt strategi og valgmuligheder i kampene. Det bliver primært baseret på terningeslag og held… og ikke så meget på taktiske overvejelser, valg og dets lige.

  14. david siger:

    Som spillet er bygget op, får man vel heller ikke rigtig noget ud af PvP – andet end risikoen for selv at få tæsk… Hvad angår downtime, er jeg enig med dig (Kasper) i at der er forskellige typer deraf (som jeg også lidt var inde på ovenfor) – derudover skal man også passe på at der ikke går for meget “zapper-generation” i den, således at man slet ikke kan klare at sidde stille i bare 2 min. uden at det er ens tur. Problemet i WoW er nok bare at den manglende interaktion gør at det den anden laver er stort set ligemeget – og derfor sidder man lidt på nåle og venter. Ikke så heldigt. Når man i et brætspil er tvunget til at lave om på reglerne (ingen tidsbegrænsning og ingen fraktioner), så er der altså et eller andet galt med det brætspil i mine øjne. Det kan så være sjovt at spille med ens egne regler, men alligevel..

  15. Kasper siger:

    @ David
    Jeg vil ikke give dig ret i, at det ikke betyder noget hvorvidt man ganger op på en af modspilleren og sætter ham til tælling. Han skal jo minimum bruge en tur på at komme op at stå igen og derefter skal han sikkert rykke et stykke før han er til nogen nytte igen, så ligegyldigt er det ikke. Jeg går ud fra at du stadig taler om Wow 1.0 og ikke med udvidelsen Shadow of War, hvor der er flere kort, der giver fordele ved at interagere med modstandere.
    I den nye udvidelse er tidsbegrænsningen også fjernet, skal det lige siges. Derudover synes jeg heller ikke, at med vores brætspils ekspertise, at det er en mangel eller en fejl at spille med husregler.
    @ Kristoffer
    Der er altså flere muligheder end som så. Der er flere af karakterne, der har PVP skills, der kan bruges i langt større omfang end vi nogen sinde har gjort.
    Terninge slag er altså heller ikke bare et spørgsmål om held, dit udstyr og dine evner har da utrolig stor betydning for mængden af terninger, og hvad du skal slå. Spillet er ikke så simpelt, som der bliver lagt op til i din kommentar, Kris.
    Der er mere taktik i det end vi har prøvet endnu – det ses tydeligt, når man går power kortene igennem.
    Jeg tror, at vi for tidligt har givet et dødsstød til PVP i spillet, det kan have en større betydning end som så. Jeg tror snarere problemet er, at det oftest bedre kan svare sig at lave noget andet end at gå efter modstanderne (ihvertfald på kort sigt).

  16. david siger:

    @Kasper: Husregler synes jeg også er en fin ting. Der er måske ikke helt tale om husregler, når man i den grad ændrer på spillet, men det er så lige meget. Min pointe var mere, at jeg synes der er noget galt med selve spillet når det kræver sådanne “husregler” for at spillet kan spilles ordentligt. Det kender jeg ikke rigtig fra nogen af de andre spil vi har. Men hvis vi så taler om det “udvidede” spil (dvs. ingen fraktioner, ingen tidsbegrænsning), så synes jeg at det er et ganske sjovt spil, bla. fordi person-opbygningen er ret god. Så minder det vel egentlig lidt om Warhammer Quest, men jeg tror bedre jeg kan lide det sidste, umiddelbart.

  17. Mht. husregel diskussion så synes jeg faktisk det er sjovere uden dem… eller dvs. de gange jeg har spillet det hvor det har været sjovt, har været 1 fraktion (så der ikke er downtime én masse) mod spillet og med tidsbegrænsning. Det at spille én fraktion mod spillet er vel som sådan ikke en husregel?

    Synes tidsbegrænsningen akkurat som i Arkham H. er en nødvendighed. Den er med til at sætte skub i spillet, med som et stressende moment og med til at man skal træffe de rigtige beslutninger i sin tur. &, det er muligt at vinde – men det kommer tit til at være på et hængende hår. Så det er jo ganske fint afstemt ;-) (om end der er lidt forskel afhængig af hvilken boss man er oppe imod)

    Uden tidsbegrænsning bliver spillet jo bare et spørgsmål om at bruge tid på at optimere sin mand mest muligt… og det bliver da lidt kedeligt i længden

  18. david siger:

    Vi kan i hvert fald blive enige om at vi er uenige – om WoW. Omvendt synes jeg også at det er fedt at der er den pluralisme i vores “klub” – så prøver man jo også noget forskelligt, som man ellers ikke ville have været inde over. Når alt kommer til alt vil jeg dog mest gå med til at spille WoW for hyggens skyld, for at være solidarisk (man skal prøve hinandens spil!) samt at vi så prøvede nogen af mine spil næste gange (en slags noget for noget!)..

  19. Kasper siger:

    @ David
    Som vi snakkede om på et tidspunkt, tror jeg at vi har gjort os et indtryk af Wow meget hurtigt. Man kan vel godt forestille sig at downtime i spillet reduceres kraftigt, når man har prøvet det et par gange, samt at hele aspektet omkring PVP aldrig er blevet ordentlig spiltestet af os. Der er jo en forholdsvis stejl indlæringskurve. Jeg ændrede eksempelvis mit indtryk af Caylus fra skuffelse til begejstring efter et par spil. ;)

    @ Kris
    At spille en faktion mod spillet er baseret på regler hentet fra boardgamegeek.com. Men du har ret i at det bliver et dungeoncrawl, hvor man ikke kan tabe, i et spil uden en tidsbegrænsning. Hmm.. Kan det løses på anden vis? Måske kan man lave en pointskala, hvor man så rater ens spillen til slut?

  20. David siger:

    @Kasper: Jeg er enig med dig i, at jeg/vi ikke har prøvet WoW nok til at give en endelig dom (for mit vedkommende: 3 spil, 2 af gangene med fraktioner, spiltid cirka 10-12 timer…), og at det da skal have en chance mere, ingen tvivl. Om øget erfaring vil sænke “downtime” signifikant er jeg ikke sikker på… Derudover så er sandheden nok også bare, at jeg synes at det er et alt for langt spil, med for megen downtime, for lidt at lave sådan reelt (skal jeg slås eller tage til byen?), ikke ret meget taktik (udover at holde sig væk fra sin modstander, så han ikke sætter et snigangreb ind), for megen slå med terninger. Når det så tager i hvert fald 4 timer, er der bare andre (og bedre, efter min mening) spil jeg hellere vil spille… Har du forøvrigt læst den nye anbefaling af Tannhäuser, det må da få dine tænder til at løbe i vand?

  21.  
Læg et svar