Spilf

Yes, har fået spillet Caylus! Og har fået afprøvet det én gang dog kun som 2 spillere. Det virker lovende! Udmærket design (i vanlig tysk stil) koblet med et interessant spil-koncept som vækker associationer til Ken Follets “Jordens Søjler” eller spillet Settlers på computeren. Eneste minus er reglerne som er nogenlunde let forståelige men er skrevet med punkt -6 eller sådan noget. Godt at man har gode øjne!

Spillet er designet af William Attia og er for 2-5 spillere. Konceptet er at man er en “master builder” (mester bygger? Mester håndværker?) i 1269 som skal hjælpe kongen med at bygge hans borg. For at kunne gøre dette bliver man nød til at udvikle byen (bygge boliger, produktionsfaciliteter, prestige bygninger etc.), samle ressourcer (sten, klæde, træ, mad, guld) og skrabe lidt dinarer sammen. Man kæmper mod hinanden om de sparsomme ressourcer og om at vinde kongens gunst.

Caylus er meget et “brain-burner” spil hvor man virkelig kan bruge lang tid på at spekulere over hvad der er det optimale at gøre. Især fordi der er så mange elementer der skal holdes rede på og fordi ressourceindsamling, penge og brug af arbejdere skal gå op i en højere enhed samtidig med at man er opmærksom på at de andre spillere kan stikke en kæp i hjulet. Dette kan de især gøre ved tidligt at skippe deres tur, noget som markant kan påvirke de andre spillere. På sin vis er der lidt fælles træk med Puerto Rico blot med den afgørende forskel at der ikke her er forskellige roller som spillerne skal vælge – i stedet skal man placere sine arbejdere i forskellige bygninger. Hver spiller har 6 af disse arbejdere som de på skift kan placere. Arbejderne arbejder desværre ikke ulønnet men kræver en sum penge som er afhængig af hvor mange andre spillere der har passet deres tur. Man skal altså have nok penge til at sætte arbejder i spil, hvor de for eksempel kan indsamle ressourcer som igen kan bruges til at opbygge slottet.

Parallelt med at man gør sit bedste for at opnå ressourcer og bygge borg og bygninger, kører der en tidsfunktion i spillet som er med til at begrænse længden. Det fungerer ved at der er en “provost” (forstander) som spillerne hver kan flytte op til 3 felter hver tur. Den bygning han lander på er den sidste der bliver aktiveret og det vil sige at hvis der står arbejdere i bygninger foran ham, ja, så er det spildte kræfter og penge. I slutningen af hver tur flytter man “bailiff” (fogeden) og denne flyttes et til to felter frem afhængig af hvor “provost” er landet. Bailiffen flytter sig altså langsomt men sikkert ned mod slutningen af brættet og åbner samtidig undervejs op for visse elementer. Han er altså den afgørende tidsfaktor i spillet. Vinderen kåres enten når han når i mål eller hvis man får bygget sidste del af borgen helt ud. Undervejs er der løbende point tælling hvor man scorer prestige point får bygninger, for at bygge i borgen, for at lade andre spillere anvende ens bygninger osv. Disse tælles sammen og der lægges lidt til for antal penge og ressourcer. Og vupti, vi har en vinder!

Popularity: 7% [?]

Dette indlæg blev skrevet tirsdag 19. december 2006 kl. 10:46 og er arkiveret under Kristoffer, brætspil, caylus. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.