I det følgende kommer lige et par bog-anbefalinger. Så kan I enten komme med flere anbefalinger i kommentarerne nedenfor, eller skrive et helt nyt indlæg.
Her tænkes både på bøger man har læst, bøger man er i færd med at læse, eller bøger man påtænker at læse (fordi man har læst en god anmeldelse, hørt om den fra en bekendt eller lignende…).
- Don Winslow - The power of the Dog: Oven på en helt fantastisk anmeldelse i Weekendavisen måtte jeg bare læse The Power of the Dog – og til kun £6 på Play blev den hurtigt bestilt. Og jeg er bestemt ikke skuffet! Er foreløbig godt 400 sider inde i denne pageturner, og jeg er helt enig med Weekendavisens anmelder når han skriver: “The Power of the Dog er et mesterværk, hvis sider er dyppede i blod, rullet i narko og hængt til tørre på Mexicos vindblæste prærie klods op ad et Amerika på randen af et nervøst sammenbrud“. Han bliver sammenlignet med James Ellroy (Black Dahlia, LA Confidential) og Cormac McCarthys suveræne No Country for old men – ikke noget dårligt selskab. En bog, der blander det bedste fra film og bøger som Godfather/Traffic/Scarface/No Country for old men.
- Cormac McCarthy – No country for old men: En bog jeg læste for et par måneder siden, og som i disse dage bliver fremvist på Cannes festival, instrueret af Coen brødrene (efter sigende deres bedste film i mange år!). En barsk bog, uden det helt samme strejf af “godhed” som i Winslows bog ovenfor. Lidt svær at læse, med den megen sydstats dialekt, men helt klart besværet værd!
- Michael Lewis – Liar’s poker: En bog jeg fik anbefalet af en arbejdskammerat (selvfølgelig!). Skulle være bogen om Wall Street. Den venter jeg med at læse til efter eksamen…
- Jonas T. Bengtsson – Submarino: Endnu en bog, der har fået en fantastisk anmeldelse på Weekendavisen, hvor den er blevet kåret til månedens bog. Skulle eftersigende minde lidt om Nordkraft (som jeg ikke var specielt vild med), blot placeret i Nordvest i stedet for Aalborg. Fra anmeldelsen på WA: “En københavnerforfatter, der skriver om byens brutale bagside, så man sidder tilbage med lige dele frygt og forståelse. Submarino havner simpelthen som en kanyle i læserens pulsåre og er et godt bud på sæsonens blockbusterbog.” En bog jeg nok bør få læst, og får jo helt sikkert noget tid til det her i sommerferien.
Sidste 5 indlæg i anbefalinger
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Årets spil 2010? - May 26th, 2010
- Post UFC111: GSP vs. Hardy - March 29th, 2010
- Countdown til UFC111 - March 25th, 2010
- Hyldest til The Economist - March 22nd, 2010
Sidste 5 indlæg i bøger
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Flere (jule)gaveønsker - February 2nd, 2010
- Julegaveønsker - November 30th, 2009
- Vinterlæsning - November 15th, 2009
- Sommerlæsning 2009 - July 15th, 2009
Sidste 5 indlæg i David
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Årets spil 2010? - May 26th, 2010
- Blandede brætspil - May 2nd, 2010
- Post UFC111: GSP vs. Hardy - March 29th, 2010
- Countdown til UFC111 - March 25th, 2010
Popularity: 2% [?]
Indlæg (RSS)
Godt initiativ med lidt andet end brætspil! Og, rigtig mange gode indlæg der!
Hmm, hvad skyldes det at du pludselig har fået fingeren ud af fugteren? Eksamenstiden? He he
Ang. bøger og anbefalinger så er jeg i gang med Jpod af Douglas Coupland og den er faktisk ganske underholdende, anderledes og rimelig letlæst.
Læste “Tyvenes Marked” af Jan Guillou forrige weekend og den var ok men heller ikke mere… Dog var den med personerne fra Ondskaben blot som voksne (Pierre & Erik) og det giver jo et lille løft
Hørte godt om “Tyvenes marked” da den kom, men den fik ikke de bedste anmeldelser – så den røg om bag i køen af bøger jeg bør få læst… Mht. Douglas Coupland kan jeg huske, at jeg var meget imponeret af hans “Generation X” – det er en god bog!
Er netop blevet færdig med Power of the Dog her til morgen – damn what a rush! Tror det er den bedste bog jeg har læst i år.. Så nu har jeg bestilt Liar’s Poker fra play.com.
Fedt at høre, Dalle. Er altid interesseret i gode råd til knaldgode bøger. Jeg vil rigtig gerne låne Power of the Dog.. Hmm… måske ikke en god idé. Kan nok ikke nå at læse den inden jeg skal afsted. Øvs.
S
Jeg kan selv anbefale den bog, jeg læser nu. Jonathan Kaplans Contact Wounds – a war surgeons education. Han skriver godt og på et plan, der appellerer til ens intellekt (hvordan staver man til det?!
). Bogen handler om hele hans opvækst fyldt med sjove/sindssyge historier fra hans liv og grusomme patient tilfælde fra konfliktzoner verden over. Det hele bliver leveret i en ærlig og alligevel objektiv vinkel.
Jeg kan også godt anbefale hans anden bog: The Dressing Station. Den har Jeppe (har også lånt Contact Wounds af ham).
Nogle af jer der kender bogen “The Black Swan: The impact of the highly improbable”? Faldt lige over en anmeldelse på en blog og synes den lyder rigtig spændende. Måske du har hørt om den David? (forfatteren har vist skrevet lidt økonomi-agtige bøger
)
http://blog.bearstrong.net/articles/2007/05/17/lessons-from-the-anti-library
Jeps, læste en anmeldelse af den i Economist – den lyder ret spændende, faktisk. Mon ikke play.com har den billigt?
Play har den i hardback på 400 sider til 15,49 pund. Se: http://www.play.com/Books/Books/4-/3313243/The-Black-Swan/Product.html