Vinterlæsning
Skrevet af david i David, anbefalinger, anmeldelse, bøger, finanskrise, tags: andrew ross sorkin, average american male, bøger, chad kultgen, conn iggulden, dan brown, finanskrise, freakonomics, hp lovecraft, kold hud, krimi, stand up economist, stephen levitt, too big to failNu skrev jeg i juli en anbefaling af bøger jeg havde læst – eller var i gang med at læse. Efter en måned i solen i Thailand blev der læst en hel del bøger – inklusive et par mindre gode (konen læste Dan Browns nyeste og hun var ikke imponeret – så jeg holdt mig fra den).
Conn Iggulden – Conqueror series: Forfatteren med det ikke helt mundrette navn (det må trods alt være lettere at markedsføre navne som Dan Brown, Michael Connelly eller lignende) er nok mest kendt for sin serie The Dangerous Books for Boys (der bl.a. lærer én at fiske, bygge træhytter og lignende), som han har skrevet med sin bror. Derudover har han også skrevet den historiske serie, Emperor, om Cæsar. Men det første jeg læste af ham var hans Conqueror serie om Genghis Khan. Den er i tre bind – et fjerde kommer i 2010 – og omhandler Genghis udvikling fra ung dreng til mægtig hærfører. Især den første bog er fantastisk, men hele serien er rigtig godt skrevet, og giver et godt indblik i tiden. Desuden er det rigtig rart at læse om en side af historien man ikke ved meget om – og lære at Genghis Khan nok var skånselsløs, men samtidig forstå ham og hans samtid.
Bernard Cornwell – Warlord series: I indlægget om sommerlæsning skrev jeg også om Bernard Cornwell. Førnævnte Iggulden har ham da også på sin liste over yndlingsbøger/forfattere. Warlord trilogien omhandler Kong Arthur og mytologien omkring ham (bl.a. Guinevere, Lancelot, Tristan og Isolde osv.), og da jeg er meget fascineret af disse myter, var det et naturligt valg. I modsætning til Igguldens Conqueror serie, starter denne serie dog langsomt i bog 1. Først omkring slutningen af første bog, og især anden bog, blev jeg fanget. Jeg mangler stadig at læse 3. bog i serien – er dog gået i gang – men kan varmt anbefale dem. Selv siger Cornwell om serien: “I have to confess that of all the books I have written these three are my favourites”
Kristian Bang Foss - Stormen i 99: En temmelig anderledes roman. Karakteriseret som en “kollektiv arbejdspladsroman, hvilket nok falder udenfor de bøger jeg normalt læser. Men bortset fra at bogen omhandler InWears lager på Amager, igen – det falder ikke lige ind under min normale læsning – så er den fantastisk. Som Lars Bukdahl (Weekendavisen) skrev: “I hvert fald er det lang tiden siden, jeg har læst så livfuld og rig en bog om så dødssygt og åndssvagt en trummerum“. Stormen i 99 er fantastisk skrevet, meget morsom (Seksuelt frustreret kok + frikadellefars, jeg siger ikke mere!) og har nogen ætsende onde personkarakteristikker. Meget anbefalelsesværdig. Bogen var desuden nomineret til Weekendavisens Litteraturpris i 2008.
Albert Sánchez Piñol – Kold hud: En meget overraskende roman. Minder i begyndelsen om Daniel Kehlmanns “Opmåling af verden”. Men så skifter den brat, til noget der bringer kraftige mindelser om H.P. Lovecraft. Og det er jo bestemt ikke dårligt! Rigtig godt skrevet, sine steder meget morsom – alt i alt en fantastisk bog. Fra JP’s anmeldelse af bogen (som man nok ikke bør læse i sin fulde længde, hvis man gerne vil overraskes af bogen): “Men først og fremmest er Kold hud en regulær og vildt underholdende ø-psyko-thriller om et perfekt, klaustrofobisk mikrokosmos”
Chad Kultgen – An Average American male: Mandeudgaven af Bridget Jones på speed – i blandet en knivspids American Psycho, eksklusiv blood and gore. Så har man sådan cirka Chad Kultgens gennembrudsroman, An Average American Male. Det er drengerøvshumor, bevares, men er man (bare lidt) til den slags, er det her en sikker vinder. Meget morsom, og også ganske sigende. Nedenstående (amatør-agtige) video giver et ganske godt indblik i bogen og dens “stemning”- dvs. der er læsepligt for enhver gennemsnitlig han! Selv siger Chad Kultgen i et interview på Information: “Hovedkarakteren er summen af alle de tanker, jeg selv har haft, alle de tanker mine venner har haft, ting vi har gjort i virkeligheden. Han er helt sikkert overdrevet i bogen, men har de fleste drenge tænkt de her tanker? Helt sikkert! Det er en almindelig mands tanker gennem hele livet kogt ned til et år i bogens handling“.
Og ligesom sidst vil jeg også lige skrive lidt om et par bøger om økonomi/finanskrisen, som jeg har fået fingre i.
Stephen J. Dubner og Stephen D. Levitt – Superfreakonomics: Fortsættelsen til sællerten Freakonomics – som jeg, trods de mange gode anmeldelser, faktisk var skuffet over. Hvis man ikke kender noget til Levitt eller Freakonomics, så er det – kort fortalt – økonomi og statistik (økonometri, kaldet) brugt på skæve ting og sager. Fx prostitution, om japanske sumo-brydere snyder og så videre. Det er let læseligt og ret underholdende. Hvor den første bog, som nævnt, var lidt skuffende, så synes jeg bog nr. 2 er væsentligt bedre. Den har også fået gode anmeldelser, fx på Wall Street Journal. Og så kan man læse mere om bøgerne og Levitt (økonomiens svar på Indiana Jones…) på deres blog. Bogen ligger lidt i forlængelse af “The Stand Up Economist” oplæg på Youtube – der nok er sjovere hvis man, som jeg, også har brugt Mankiws bog i undervisningen.
Andrew Ross Sorkin – Too big to fail: Bogen går bagom den finansielle krise, og de største spillere i USA – herunder daværende finansminister Hank Paulson og konkursramte Lehman Brothers Dick Fuld. Det kan, umiddelbart, lyde lidt kedeligt og kun for de særligt indviede. Men bogen er baseret på over 200 interviews med de implicerede, masser af avisudklip, noter fra møder, emails mv. Og alt det bliver stykket sammen til noget der minder om en roman. Og som er rigtig spændende – i hvert fald for en økonom… I Financial Times anmeldelse står blandt andet: “Sorkin’s biggest achievement is to take the reader inside the mind of Mr Fuld and others as they struggled to deal with unimaginable events… Sorkin’s strength is that he knows Wall Street intimately and he brings to life its biggest domestic crisis with immense reporting zeal and narrative skill. Others will tell the story with more distance and perspective but, as a dramatic close-up, his book is hard to beat.” Meget anbefalelsesværdig for dem, der ønsker at forstå personerne og handlingerne bag Wall Streets nær-døds oplevelse i 2008.
Sidste 5 indlæg i anbefalinger
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Årets spil 2010? - May 26th, 2010
- Post UFC111: GSP vs. Hardy - March 29th, 2010
- Countdown til UFC111 - March 25th, 2010
- Hyldest til The Economist - March 22nd, 2010
Sidste 5 indlæg i anmeldelse
- Årets spil 2010? - May 26th, 2010
- Post UFC111: GSP vs. Hardy - March 29th, 2010
- Dungeonlords - March 29th, 2010
- Første indtryk af Race for the Galaxy - February 27th, 2010
- Første indtryk af Fury of Dracula - February 20th, 2010
Sidste 5 indlæg i bøger
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Flere (jule)gaveønsker - February 2nd, 2010
- Julegaveønsker - November 30th, 2009
- Sommerlæsning 2009 - July 15th, 2009
- Trailer til Shutter Island - July 14th, 2009
Sidste 5 indlæg i David
- Bøger til hængekøjen - July 13th, 2010
- Årets spil 2010? - May 26th, 2010
- Blandede brætspil - May 2nd, 2010
- Post UFC111: GSP vs. Hardy - March 29th, 2010
- Countdown til UFC111 - March 25th, 2010
Sidste 5 indlæg i finanskrise
- Sommerlæsning 2009 - July 15th, 2009
- Brætspil fra Economist - December 22nd, 2008
Popularity: 27% [?]
Indlæg (RSS)
Videoen er rimelig indforstået selvom jeg dog trak et par gange på smilebåndet. Men var nok et stykke fra at synes han var lige så morsom som visse blandt publikummet
Som jeg skrev til dit tidligere indlæg, gik jeg i gang med Cornwell og fik da også kværnet 3 af hans bøger i vikinge sagaen. Må dog indrømme at jeg til sidst fik nok – og jeg tvivler på at jeg kommer i gang igen. Bevares, det var god underholdning – men jeg synes ikke helt jeg blev revet nok med. Tror især jeg i starten var grebet af den historiske setting og alle detaljerne – men det holder jo kun så længe – og så skal der mere til. Og det var nok her jeg synes han haltede ifht. f.eks. personskildringerne og til dels også skrivemåde (det var det med at han hele tiden foregriber begivenhedernes gang).
Ellers så har jeg lige afsluttet Hunter S. Thompsons “Fear and Loathing in Las Vegas”. Bestemt værd at læse – og fås utrolig billigt på Play.com – mener jeg gav 4 € for den! Er pt. i gang med Leth’s “Den gule trøje i de høje bjerge” som jeg købte efter at have været til et oplæsningsarrangement med ham for nogle uger siden. Handler om Tour de France og er forskellige nedslag og anekdoter derfra. Selvom jeg ikke er den store Tour fan, så synes jeg faktisk alligevel at det er spændende at læse. Har i hvert fald givet mig et andet blik på touren, på taktikkerne, den enkelte rytter etc. Minder lidt om Hemingways “Death in the Afternoon” hvor han skriver dybdegående omkring tyrefægtning – en bog som bestemt også er værd at læse uanset om man nogensinde kommer til at se tyrefægtning eller ej. Det er snarere det med at få et indblik i nogle anderledes vinkler – i hvordan forfatterne fremhæver historien i begivenhederne; det mere mytologiske.
Hehe, ja – lidt indforstået er den.
Synes Cornwell er god – og Arthur bøgerne er faktisk bedre end Alfred-bøgerne. Så varm anbefaling herfra.
HST bogen er fabelagtig – det er godt nok nogen år siden jeg læste den sidst, men den er virkelig god – og meget morsom. Og Jørgen Leth er jo – næsten – altid god. De to seneste erindringsbøger, Det Uperfekte menneske og Guldet på havets bund kan i hvert fald varmt anbefales.
Jeg har forøvrigt tilføjet en bog – An Average American Male. Den læste jeg med stor glæde, og den bør man bestemt ikke snyde sig selv for!
[...] stranden med mere. Jeg har tidligere skrevet om gode bøger, så nye læsere kan jo starte der: Vinterlæsning, Sommerlæsning 2009, Krimi Sommer I og Krimi Sommer II. Fokus har især været på krimier, men [...]