Nu skrev jeg forleden et indlæg om ultimate fighting - og mere specifikt om det faktum at danske Canal 9 er begyndt at vise programmer fra UFC, verdens pt. førende firma udi mixed martial arts (MMA). Dette indlæg følger op på førnævnte, og uddyber historien bag UFC og dets nuværende succes. Derudover hvad resultatet af UFC:103 betyder for rangeringen i de forskellige vægtklasser pt.

Opkøbt af ZUFFA, The Ultimate Fighter og købet af PRIDE

Som nævnt tidligere, var ZUFFAs køb af UFC i januar 2001 en milepæl. I årene op til, havde UFC kæmpet med sanktionering fra flere stater – og senator John McCains kamp mod sporten (”Human cockfighting”, som han kaldte det). Herunder havde UFC, grundet forbud, problemer med at sende PPV og dermed ikke adgang til en stor indtægtskilde. UFC stod derfor på randen af bankerot. Så da ZUFFA – ejet af casino-brødrene Fertitta og med Dana White i spidsen – kom med ønske om overtagelse, slog man til og solgte UFC for 2 millioner $. I de følgende år sloges ZUFFA fortsat med at få UFC til at give overskud. I 2004 havde man således et underskud på 34 mio.  $ og stod på randen af fallit. Men indførelsen af regler og vægtklasser havde så småt hjulpet på holdningen til UFC – selv senator McCain ændrede sit tidligere synspunkt.

Dette leder frem til den anden milepæl for UFC: Reality programmet The Ultimate Fighter (TUF). Man lavede en aftale med tv-kanalen Spike TV om at sende en MMA udgave af Robinson Ekspeditionen. Og det blev en kæmpe succes – især pga. den fantastiske finale mellem Forrest Griffin og Stephan Bonnar, der sidenhen er blevet kåret til den bedste UFC kamp nogensinde.  TUF var med til at give UFC mainstream udbredelse, og pludselig væltede pengene ind. Siden da har man ikke kigget sig tilbage, og i 2007 tjente UFC således mere end både boksning og wrestling på PPV. De følgende sæsoner af TUF har dog ikke haft helt samme status eller gennemslagskraft, om end flere store kæmpere er slået igennem herfra (fx Rashad Evans og Michael Bisping). Første sæson havde også et væld af dygtige folk, udover de to førnævnte. Fx Josh Koscheck, der kæmpede i UFC103, og Diego Sanchez der til UFC107 skal kæmpe om UFC Lightweight bæltet. Årets udgave, den tiende af slagsen, ser dog ud til måske at vende den nedadgående trend. For i år er det udelukkende heavyweights på programmet. Herunder internettets nok mest diskuterede fighter, Kimbo Slice. Kendt for sine barske streetfights – der kan ses på Youtubesamt sit lynhurtige knock-out af en mere eller mindre ukendt mand, der indirekte medførte at UFC konkurrenten EliteXC gik konkurs. I næste afsnit, på onsdag, skal netop Kimbo Slice kæmpe mod “Big Country” Roy Nelson, en kamp der går for at være den største i TUFs historie. Det er store ord, men om ikke andet skal seertallet nok underbygge den del. Forventningen er at “Big Country” slår Kimbo, men måske lurer overraskelsen? Videoen nedenfor er preview af afsnittet på onsdag. Forhåbentlig begynder Canal 9 også at vise TUF snart!

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Tredje milepæl var overtagelsen af japanske PRIDE i marts 2007. Dette muliggjorde import af flere dygtige kæmpere, herunder Dan Henderson, Wanderlei Silva og Nogueira brødrene. Ikke alle har dog klaret skiftet til den ottekantede ring lige godt, herunder Mirko “Cro Cop”. Derudover har man endnu ikke fået kløerne i Fedor Emalielenko, der går for at være verdens bedste MMA sværvægter.

Vægtklasser og rangering

Som nævnt ovenfor har UFC vægtklasser, der følger the Unified Rules of MMA af New Jersey State Athlethic Commission. UFC benytter pt. 5 vægtklasser, som beskrevet nedenfor. Derudover en gennemgang af titelhaveren samt de bedste indenfor hver vægtklasse pt.

  • Lightweight (max 70 kg): BJ Penn (sort bælte i Brazilian Jiu-Jitsu) er pt. mester. Vandt bæltet ved UFC80 (i 2008) over Joe Stevenson og har siden hen forsvaret det to gange. Som nævnt ovenfor er næste titelforsvar ved UFC107 i december mod Diego “The Nightmare” Sanchez (vinder af TUF sæson 1 for lightweights – Wrestling/BJJ). Af andre dygtige folk i denne vægtklasse er bl.a. Kenny Florian (fra TUF1), Nate Diaz (vinder af TUF5) samt Tyson Griffin, efter en imponerende sejr ved UFC103. På 411Mania kan man læse en gennemgang af de pt. 15 bedste i divisionen (ikke kun UFC-kæmpere).
  • Welterweight (71 til 77 kg): George St. Pierre (GSP – Kickboxing, wrestling, jiu-jitsu) har bæltet.  Har forsvaret det 3 gange, blandt andet mod BJ Penn. GSP blev i 2008 kåret til årets sportsmand i Canada, hvilket yderligere har cementeret MMA og UFC som legitim sport. Ifølge 411Mania er GSP pt. den 2. bedste MMA-kæmper pund-for-pund – kun overgået af Anderson Silva. I denne vægtklasse hører blandt andet danske Martin Kampmann til. Til UFC103 var planen at Kampmann skulle kæmpe mod Mike Swick om at blive næste udfordrer til GSPs titel. Men da Mike Swick var skadet – og debutanten Paul Daley desværre slog Kampmann – vil en kamp til UFC105 mellem Mike Swick og Dan Hardy afgøre hvem der bliver ny første udfordrer til GSPs trone.
  • Middleweight (78 til 83 kg): Her har vi verdens pt. bedste slagsbror (pund-for-pund, that is), nemlig Anderson “Spider” Silva (BJJ, Muay Thai, Judo, boksning). Med 10 ubesejrede kampe i UFC holder han rekorden – og samtidig har han forsvaret titlen hele 5 gange – også rekord. Senest ydmygede han Forrest Griffin i en light heavyweight kamp. Og pt. er det svært at se, hvem der skal vriste kronen fra The Spider. Vitor Belforts sejr over Rich Franklin ved UFC103 har dog ført til at “The Phenom” skal møde “The Spider” ved UFC108 (ifølge rygterne på MMAJunkie.com). Noget der sikkert ikke bekommer Dan Henderson og Nate Marquardt vel, da de stod til at skulle slås om at blive titeludfordrer. Nedenfor en video preview til et af Anderson Silvas mange titelforsvar – mod Rich Franklin.
YouTube-forhåndsvisningsbillede
  • Light heavyweight (ml. 84 og 93 kg.): Lyoto “The Dragon” Machida (Shotokan Karate) er pt. mester. Og ubesejret i 15 MMA kampe, heraf 7 i UFC (han har endnu ikke tabt én eneste runde på point i UFC!). Går for at være den pt. 4. bedste MMAer pund-for-pund i verden. Næste kamp for The Dragon er til UFC104 den 24. oktober mod Mauricio “Shogun” Rua. I denne vægtklasse finder man også legenden Randy Couture, Dan Henderson, Forrest Griffin (TUF1 vinder og tidligere indehaver af bæltet), Tito Ortiz, Wanderlei Silva, Quinton “The Rampage” Jackson (der tilsyneladende har trukket sig tilbage for at hellige sig A-Team filmen!) og Chuck Lidell (der pt. deltager i USAs udgave af Vild med Dans!! Igen, legitimeringen af UFC breder sig).
  • Heavyweight (93 til 120 kg): Pt. er den tidligere WWE/WWF wrestler Brock Lesnar indehaver af bæltet. I starten var der en del skepsis omkring Lesnar i UFC – men som Dana White siger i videoen nedenfor “Holy shit! This guy’s for real!”. Efter at have tabt den første kamp i UFC til Frank Mir, har Lesnar ikke kigget tilbage. Tre sejre har han haft sidenhen, og 21. november skal han forsvare bæltet for anden gang mod Shane Carwin til UFC106. Næste i rækken kunne af udfordrere være enten “Minotauro” Nogueira (der slog Randy “The Natural” Couture på point til UFC102) eller førnævnte Frank Mir – sidstnævnte har dog mødt Lesnar to gange (1-1 – senest til UFC100), så det afhænger nok også af hvem – Lesnar eller Cerwin –  der vinder til november. Dana White er nemlig ikke normalt en person, der bryder sig for meget om gentagelser (fx har Dan Henderson endnu ikke fået en rematch mod Anderson Silva). Derudover håber mange, at UFC får hevet den pt. bedste heavyweight, Fedor Emalielenko (der dyrker den russiske kampsport SAMBO) ind i varmen.
YouTube-forhåndsvisningsbillede

Efter UFC103

Som nævnt ovenfor gav UFC103 en del svar – samt stillede en del spørgsmål. Nederlagene først: Martin Kampmann rykkede med sit nederlag et hak ned af rangstigen, og må nu se andre kæmpe om at blive den næste udfordrer i sin vægtklasse. Frank Triggs nederlag sendte ham i første omgang ud i kulden – men sidenhen ændrede Dana White synspunkt, og har udtalt at Frank Trigg får én kamp mere. Udkommet heraf bestemmer hvorvidt veteranen skal lægge handskerne på hylden. Mirko “Cro Cop”s lignede en udbrændt mand i sit nederlag til Dos Santos. Der har sidenhen været en del spekulation og skriverier, om det er nu kroaten skal sige stop – læs fx her. Den tidligere  (i PRIDE, that is) så dominerende Cro Cop har kun været en skygge af sig selv i UFC, og går for at være en af de største skuffelser efter fusionen ml. PRIDE og UFC. Rich Franklins nederlag til Vitor Belfort betyder tilgengæld ikke det helt store for ham, tror jeg. Selvom han dog snart trænger til lidt oprejsning. Det fik “The Phenom” Belfort så tilgengæld. Og en kommende titelkamp til næste års første UFC, nr. 108. Godt nok mod Anderson Silva. Men denne har talt om at trække sig tilbage i 2010, og hvis motivationen mangler kunne der godt lure en lille overraskelse med ny middleweight mester. Dos Santos dominans over Cro Cop har skubbet ham frem i geledderne i den helt tunge vægtklasse – én sejr mere, og han står måske til en kamp mod de helt store. Josh Koschecks sejr over Frank Trigg kan ligeledes skubbe førstnævnte tilbage i kampen om welterwight bæltet.

UFC104 Poster

Det næste UFC – nr. 104 - byder som nævnt på en spændende kamp mellem Light heavyweight mesteren Lyoto Machida og Mauricio Rua. UFC har netop lagt denne preview video op:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Derefter tager Randy Couture en ny omgang i the Octagon til UFC 105, denne gang mod Brandon Vera. Derudover førnævnte kamp ml. Mike Swick og Danny Hard om at udfordre welterweight mesteren. UFC105 bliver vist gratis på Spike TV og derfor har dette PPV lidt mindre navne på plakaten. Ugen efter blændes op for UFC 106, hvor Brock Lesnar forsvarer sin heavyweight titel. Ydermere er det her den tidligere mester Tito Ortiz, vender tilbage og møder veteranen, 45-årige Mark “The Hammer” Coleman. Det kan ende med at blive en fantastisk kamp, eller en temmelig pinlig ditto – afhængig af om Coleman får forberedt sig ordentligt og kommer i god form eller fremstår som et ringvrag i bedste The Wrestler/Mickey Rourke stil. Til UFC107  d. 12. december var det som udgangspunkt meningen at de to respektive trænere fra TUF10 skulle mødes – nemlig Rashad Evans og Quentin “Rampage” Jackson. Sidstnævnte er dog sprunget fra i den seneste uge. Tilgengæld skal lightweight champ BJ Penn kæmpe mod Diego Sanchez. Også tidligere udfordrer til den titel, Kenny Florian, skal kæmpe. Endelig ser det ud til at tidligere heavyweight champ, Frank Mir, er på programmet. Og så er der titelforsvar til UFC108, hvor tilbagevendte Vitor “The Phenom” Belfort møder verdens ubetinget bedste MMA-kæmper, Anderson “The Spider” Silva. Alt i alt er der altså lidt at se frem til som (dansk) MMA-fan. Så det er bare at nyde, at Canal 9 har fået fingre i UFC rettighederne!

Sidste 5 indlæg i anbefalinger

Sidste 5 indlæg i David

Sidste 5 indlæg i mma

Sidste 5 indlæg i sport

Sidste 5 indlæg i ufc

Popularity: 77% [?]

4 svar til “Ultimate Fighting”
  1. Steffmeister siger:

    Godt indlæg… og her et link til at se en masse MMA online:

    http://watchxonline.com/category/247-mma.php

  2. David siger:

    Tak skal du have! Kan se at man bl.a. kan se de to seneste afsnit af TUF10 derinde – og sikkert også det nyeste efter kampen i morgen ml. Kimbo Slice og Roy Nelson.

  3. David siger:

    Jeg kan forøvrigt anbefale mmajunkie.com – det er en god side, med masser af rygter mv. Dernæst så ser jeg, at Canal 9 sender “TUF X” tirsdag d. 6. oktober kl 22.35. Mon ikke det er 10. sæson af The Ultimate Fighter der er tale om? I så fald kan det varmt anbefales (den første kamp i første afsnit er dog ikke for sarte sjæle…).

    Endelig, så forstår jeg ikke helt Canal 9s lancering (eller mangel på samme..) af UFC. På egen hjemmeside skriver de: “Arenaen minder mest af alt om et ottekantet bur, hvor næsten alt er tilladt i det, der kaldes ”verdens hårdeste fuld-kontakt-kampsport”. Ultimate Fighting er en rå kampsport, der bestemt ikke er for sarte sjæle. Her er der stort set ingen regler, men man skal bestemt ikke tage fejl af kæmpernes teknik…”. Er det UFC for 10-15 år siden de taler om? Og hvem regner de med, bliver “turned on” af den type “reklame”? Underligt…

  4. david siger:

    Update: Preview video add’et til UFC104 ovenfor.

  5.  
Læg et svar